God-mandag-morgen og velkommen til dit daglige overblik over nyheder fra både ind- og udland.

I ugens første overflyvning af nyheder kommer vi vidt omkring, og du kommer blandt andet til at læse om alt fra et påstået »fupnummer« i et teknologifirma til et fælles nordisk militær.

Men inden vi går videre, skal vi vanen tro runde dagens coronatal:

»Et fupnummer«

Vi indleder dagen hos Berlingske med en bemærkelsesværdig sag fra erhvervslivet.

I håb om at score den store gevinst investerede en række fodboldikoner og kendte erhvervsfolk for få år siden massivt i teknologifirmaet ACT. Global.

De endte dog med en lang næse.

For selskabet er gået konkurs med en kæmpe gæld, og nu kan Berlingske – på baggrund af oplysninger fra kilder tæt på sagen – fortælle, at forholdene i ACT. Global er blevet meldt til Bagmandspolitiet af Erhvervsstyrelsen, som i længere tid har gransket selskabet.

Hele sagen har efterladt de tabsramte investorer og ikke mindst selskabets ansatte med en følelse af chok og bitterhed.

Det fortæller Henrik 'Store' Larsen, der i mange år var en del af det danske fodboldlandshold og blandt andet var med til at vinde EM-guld i 1992.

Han var ansat i ACT. Global i flere år frem til konkursen i efteråret 2020.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er rigtig træt af den her sag. Jeg har brugt en masse tid og energi på at sætte mig ind i selskabet, og så viser det sig, at det hele nok har været et fupnummer. Jeg føler mig snydt, det er der ingen tvivl om,« siger han til Berlingske.

Unge skal lokkes med særlig by

Jyllands-Posten beretter mandag, hvordan et sted imellem 1.200 og 1.300 unge skal lokkes til Rødbyhavn på Lolland, hvis de virksomheder, der bygger Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, skal leve op til de krav om tilstrækkeligt mange lærlinge, som et bredt flertal i Folketinget har stillet til dem.

I erkendelse af problemet søsætter det statsejede Sund og Bælt, som er bygherre på projektet, en storstilet hvervekampagne med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen.

»Vi er ramt både af noget geografi, som betyder, at vi skal bruge flere unge, end der er lokalt, og af en tendens i samfundet til, at alle unge i dag tror, at de skal i gymnasiet,« siger administrerende direktør i Sund og Bælt Mikkel Hemmingsen til Jyllands-Posten.

Blandt virkemidlerne til at lokke unge til Rødbyhavn er en særlig 'by' til 50 millioner kroner til byggeriets lærlinge med gode indkvarteringsforhold, forplejning og blandt andet fitnesscenter.

Det var ikke ideen

Vi skal videre til Information, som på baggrund af et nyt svar fra Folketingets skatteudvalg kan fortælle, at den danske stat fået godt 2,8 milliarder kroner ind i renteindtægter fra studerende i perioden fra 2017 til 2021.

Det drejer sig om 120.000 studerende, der optager studielån og derefter betaler renter på det.

Uddannelses- og forskningsministeriet forventer også at tjene godt to milliarder kroner på studielån de næste fire år. Det viser et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Men det er problematisk, at staten tjener så mange på studielån til studerende, mener flere af regeringens støttepartier samt Dansk Folkeparti.

»Helt grundlæggende er det jo ikke ideen med studielån, at staten skal tjene penge på dem,« siger DF-uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til Information.

Livet på den anden side af kræftbehandling

Hver tredje dansker får på et tidspunkt i livet konstateret kræft, og en tredjedel af dem dør. Det sker på trods af, at dødeligheden af kræft er faldet markant herhjemme de seneste to årtier.

Men den positive udvikling har en konsekvens, skriver Berlingske.

Fokus på senfølger efter kræft har således ikke fulgt med den stigende overlevelsesrate. Det fortæller Peter Christensen, der er professor og overlæge i mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital og har forsket i senfølger efter kræft.

»Flere og flere overlever kræft og bliver diagnosticeret i en yngre alder. Det vil sige, at der er mange flere kræftoverlevere med væsentligt flere leveår efter kræftbehandling. Det er helt naturligt, at vi begynder at snakke om, hvordan livet ser ud på den anden side af kræftbehandling,« siger Peter Christensen til Berlingske.

Hvert år vil 37.000 borgere i Danmark overleve en kræftsygdom. Et tal, som har været støt stigende de sidste mange år. I den pulje af kræftoverlevere vil næsten to tredjedele opleve senfølger.

Et fælles nordisk militær?

Ruslands opmarch af soldater og materiel ved grænsen til Ukraine, hårde krav til Sverige og Finland samt frygten for en mulig krig har i den grad sendt de nordiske landes forsvar på overarbejde i Østersøregionen.

Nu vækkes diskussionen om behovet for et tættere militært samarbejde mellem de nordiske lande til live. Eksperter ser således store fordele i et reelt militært samarbejde, skriver Berlingske.

Men spørgsmålet er, om Danmark vil med?

»Det er gået op for alle, at vi har store fælles interesser. Man har et Nordsøen, et Kattegat, et Øresund og selvfølgelig Østersøen, som man har fælles interesser i at kunne forsvare. Man har behov for at beskytte indsejlingen til Göteborg, som er Nordens største havn og er af stor betydning for både Norge, Finland, Sverige og Danmark,« siger en af Sveriges førende militære forskere, Niklas Granholm, som er vicedirektør i afdelingen for forsvarsstudier ved Totalforsvarets Forskningsinstitut, til Berlingske.

Spørger man nordiske militære eksperter, kan den nuværende krise sætte fart i udviklingen i retning af et fælles nordisk militær – med forskellige scenarier som mulige svar på det russiske pres.

Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet forsvars- og sikkerhedspolitik, siger:

»Ruslands annektering af Krim og den efterfølgende krise ændrede Danmarks vurdering af trusselsbilledet. Før Krim var det opfattelsen, at Rusland ikke var en trussel – man kan sige, at  Danmark i princippet var ligeglad med Rusland. Den voksende erkendelse af Ruslands vilje til at agere militært har stor betydning for, hvad de nordiske lande gør.«