Mandag kan den britiske domstol komme med en endelig afgørelse om den australske whistleblower og journalist Julian Assanges skæbne efter en 13 år lang juridisk kamp.

Det skriver Reuters.

Det er to dommere ved High Court i London, der skal tage stilling til Assanges udlevering til de amerikanske myndigheder, der kræver ham udleveret på grund af lækage af hemmelige, amerikanske dokumenter.

Tilbage i marts besluttede de ovennævnte dommere at kræve forsikringer fra USA om, at Assange, i tilfælde af udlevering, er omfattet af ytringsfriheden i den amerikanske forfatning, og at han ikke vil risikere dødsstraf, før de ville afgive dom.

Får dommerne ikke de forsikringer i morgen, kan Assange få en sidste mulighed for at anke beslutningen om at udlevere ham til USA, som blev taget i 2022. 

Skulle der falde afgørelse i morgen, kan den australske statsborger være ombord på et fly over det atlantiske hav inden for 24 timer efter afgørelsen, forklarer Assanges juridiske team.

Julian Assange blev første gang anholdt i Storbritannien på baggrund af anklager om sexforbrydelser i 2010, en sag, der senere blev droppet. Efterfølgende boede han syv år på Ecuadors ambassade, hvor han opholdt sig i husarrest.

Siden 2019 har han siddet i Belmarsh-fængslet, hvor han fortsat afventer den endelige afgørelse på sin udleveringsdom – som kan komme i morgen.

Skulle dommen ende med en udlevering, vil Assanges juridiske muligheder i Storbritannien forsvinde. Hans advokater vil derfor skulle vende sig mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at kunne blokere udvisning.

Afviser de to dommere de amerikanske indlæg, kan Assange få tilladelse til at anke sin udleveringssag – endnu en gang – hvilket kan føre til udskydelse af behandlingen til 2025.

Den australske journalist har da også en chance for at blive løsladt. Til Reuters udtaler hans hustru, Stella Assange, at lige meget hvad udfaldet bliver, vil hun fortsat kæmpe for hans frihed.

En skade på den nationale sikkerhed

Julian Assange skabte et navn for sig selv, da han i 2006 startede WikiLeaks, hvor anonyme whistleblowers kunne dele fortroligt materiale.

Og der er en særlig grund til, at de amerikanske myndigheder kræver ham udleveret. I årene hvor WikiLeaks opererede, udgav platformen næsten 500.000 amerikanske dokumenter fra krigene i Irak og Afghanistan, diplomatiske telegrammer fra amerikanske ambassader og fangerapporter fra Guantanamo-fængslet i Cuba.

De amerikanske myndigheder vil stille Julian Assange for retten for hele 18 anklager, hvoraf næsten alle falder under spionageloven. Ifølge myndighederne var WikiLeaks' offentliggørelse af de amerikanske dokumenter skadende for den nationale sikkerhed og satte agenters liv i fare.

Ifølge Assanges advokater kan han i USA risikere 175 års fængsel for spionage.