Mand sendt på hospitalet efter knivstikkeri ved Halmtorvet
En mand i 20’erne blev onsdag aften anholdt efter kontrovers med en omkring 40-årig mand, oplyser politiet.

En mand i 20’erne blev onsdag aften anholdt efter kontrovers med en omkring 40-årig mand, oplyser politiet.

En mand på omkring 40 år er bragt på hospitalet, efter at han torsdag aften blev udsat for knivstik ved Halmtorvet i København.
Manden er uden for livsfare. En mand i midten af 20’erne er anholdt.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.
- Vi får en anmeldelse klokken 20.53 om knivstikkeri ved Halmtorvet.
- Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at der har været en kontrovers mellem to personer, siger Mads Østermark.
- Vi har én anholdt, og den forurettede er uden for livsfare, lyder det videre.
Det er ifølge vagtchefen uklart, hvad der har udløst kontroversen mellem de to mænd.
- Vi ved ikke, hvad hensigten eller motivet har været, siger Mads Østermark.
Vagtchefen oplyser videre, at der endnu ikke er taget stilling til, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
RITZAU