Mand kræves fængslet for krænkelser af skolebørn
En 40-årig mand kræves varetægtsfængslet for blufærdighedskrænkelse af skolebørn på Fyn.
En 40-årig mand kræves varetægtsfængslet for blufærdighedskrænkelse af skolebørn på Fyn.
En 40-årig mand bliver onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling i en sag om blufærdighedskrænkelser i Aarup og Glamsbjerg.
Det fremgår af en meddelelse fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi på tjenesten Anklager Update.
Retsmødet finder sted onsdag klokken 09.30 i Retten i Odense.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har tidligere skrevet, at sagen handler om, at en blotter mandag skal have optrådt krænkende over for skolebørn.
Nærmere bestemt børn ved Aarup Juniorklub og Glamsbjerg Friskole. Det har Fyens Stiftstidende beskrevet.
RITZAU