En 48-årig mand er død efter en færdselsulykke på Mors.
Det oplyser Viggo Rækby, som er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til Nordjyske.
Mandens pårørende er underrettet.
Til TV Midtvest oplyser politiet, at der er tale om en soloulykke, hvor bilen har ramt en større sten.
Ifølge mediet ved Midt- og Vestjyllands Politi endnu ikke præcist, hvornår ulykken er sket, ligesom man ikke ved, hvad ulykken skyldes.
Men Nordjyske skriver, at politiet formoder, at trafikulykken er sket natten til lørdag.
Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 09.11 lørdag morgen.
/ritzau/
Del: