Sent lørdag aften blev en mand truet med macheter og fik stjålet sin bil i Esbjerg.
Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Klokken 23.01 lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet passet op på en parkeringsplads i Esbjerg, truet med macheter og havde fået stjålet sin Citroën C1.
Klokken 23.20 blev fire mænd, hvoraf to er 18 år og to er 22 år, anholdt.
De er sigtet for at have truet manden og stjålet bilen.
Søndag klokken 11.30 fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.
/ritzau/
Del: