Seneste melding fra politiet er, at man har været til stede på en adresse efter en 'anmeldelse i en normal politiforretning'.
En mand er blevet anholdt, og det er foregået uden dramatik.
TV2 Nord skrev tidligere, at politiet var iført skjolde og skudsikre veste.
Det bekræfter politiet over for B.T., men forsikrer samtidig, at det blot var af hensyn til egen sikkerhed.
Der var nemlig tale om nogle omstændigheder, hvorfor man vurderede, at flere betjente med skudsikre veste måtte tilkaldes adressen.
Hvilke omstændigheder og hvad der førte til anholdelsen af manden, vil Nordjyllands Politi dog ikke oplyse om på nuværende tidspunkt.
Nordjyllands Politi er færdige på adressen i Aalborg og er kørt derfra igen.
