Lørdag morgen deltog S-minister i TV 2-debat om sexisme – og undgik spørgsmål om partikollegas krænkelser: »Helt, helt væk«

Under 14 minutters paneldebat om sexisme i Go' Morgen Danmark blev S-næstformand og ligestillingsminister Mogens Jensen (S) ikke én gang spurgt til den aktuelle sag om overborgmester Frank Jensen. Det møder kritik. TV 2: Vi burde nok have spurgt til sagen.

Arkivfoto: Fødevare- og ligestillingsminister samt næstformand Mogens Jensen (S) har hidtil afvist at kommentere sagen om Frank Jensens krænkelser af flere kvinder. Olafur Steinar Gestsson

Lørdag morgen var ligestillingsminister og næstformand Mogens Jensen (S) gæst hos Go’ Morgen Danmark. Anledningen var en paneldebat om sexisme. Forinden havde ministeren over for flere medier afvist at kommentere de aktuelle anklager om krænkelser af flere kvinder rettet mod overborgmester Frank Jensen.

Og han slap igennem debatten uden at kommentere partikollegaens sag.