Lennart Løfberg var selv overrasket. Han troede kun, hpv ramte kvinder, men det rammer i den grad også mænd
Lennart Løfberg fik for 14 år siden kræft i mundsvælget af hpv. En virus han ikke vidste kunne forårsage kræft hos mænd. Historisk har der været fokus på kvinder, der har været udsat for at få livmoderhalskræft af hpv – nu er antallet af mænd og kvinder, der får kræft af virussen stort set lige stort i Danmark.




