Problemet med lang ventetid i Østre Landsret bliver nu et emne, som Højesteret skal forholde sig til.
Det er forsinkelsen af to konkrete straffesager, som landets øverste domstol skal vurdere.
I mere end to år skal sagerne ligge stille, har landsrettens bestemt, men beslutningerne vil nu få en nærmere bedømmelse.
Det er advokat Anders Schønnemann Olesen, der har fået tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at komme til tops i retssystemet.
Han mener, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er krænket. Den garanterer borgere rettergang inden "en rimelig frist".
- Højesteret skal fastslå, at den berammelse af sagerne, som landsretten har foretaget, er urimelig og ikke burde være sket, siger han.
- Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at landsrettens åbenbart store kapacitetsmæssige udfordringer betyder, at man først kan behandle sager mere end to år efter byrettens dom, siger advokaten.
Den ene sag drejer sig om en serbisk statsborger, der blev anholdt i april 2022. I Retten i Glostrup blev han i december 2024 idømt fængsel i 20 år for handel med mange kilo hård narkotika.
Han ankede, men landsretten har først tid til retsmøder fra april til juni i 2027.
Den anden sag handler om et drab begået i Husum. Københavns Byret afsagde dom i november 2024. To mænd fik livstid, mens en tredje tiltalt blev idømt fængsel i 13 år og fire måneder.
Mændene ankede til landsretten, men her er beskeden, at de skal vente helt frem til marts og april 2027.
- Visse af mine klienter scorer måske ikke allerhøjest i alle popularitetskonkurrencer, men det ændrer ikke på det faktum, at Danmark har forpligtet sig til at behandle retssager indenfor en rimelig frist, siger advokat Anders Schønnemann Olesen.
Dermed henviser han til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en del af dansk ret.
Advokaten tilføjer, at han ikke har mulighed for at lægge pres på beslutningstagerne i Folketinget, som i sidste ende er ansvarlige for de lange ventetider i retsvæsenet.
Problemet i Østre Landsret har tidligere fået en del omtale.
Både i sommeren 2024 og i denne sommer har landsrettens chef, retspræsident Carsten Kristen Vollmer, over for Ritzau betegnet situationen som utilfredsstillende.
I sidste ende er det et retspolitisk spørgsmål, hvornår ventetiderne ved domstolene kan siges at være acceptable, udtalte retspræsidenten i foråret.
I juli lovede Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, at man på Christiansborg vil følge udviklingen.
Han reagerede på oplysningen om, at en lang række straffesager - også nogle, der blot vil vare en enkelt dag, og som drejer sig om en eventuel bødestraf - må vente i to år eller mere, før landsretten kan tage fat.
Højesteret har tidligere talt med ret store bogstaver om forholdene i landsretten.
I en sag om landsrettens håndtering af en fynsk sag om voldtægt fandt Højesteret det nødvendigt at minde om, at "det påhviler retten at fremme enhver sag med den fornødne hurtighed".
/ritzau/