Lalandia-direktør: »De eneste ulykker, vi har haft de seneste ti år, har givet blå mærker«. Men i 2012 blev Amanda næsten lam i en forlystelse

Der sker færre ulykker i danske forlystelsesparker end tidligere. Men de ulykker, der sker, er stadig så alvorlige, at de kan være livstruende. Berlingske har ringet rundt til parkerne for at høre, hvilke ulykker de har haft de seneste ti år, som skyldes fejl på forlystelserne. Men de husker tilsyneladende ikke alle lige godt.

Det går vildt for sig, når de glade sommergæster i Lalandia boltrer sig i vandforlystelserne. Nogle gange lidt for vildt. (Arkivfoto). Patrick Kirkby/Ritzau Scanpix

Den tragiske dødsulykke i Tivoli Friheden torsdag har endnu engang sparket gang i en tilbagevendende debat om sikkerheden i danske forlystelsesparker.

For selvom der samlet set sker færre ulykker i danske forlystelser end tidligere, har mange af dem livstruende karakter.