Lækage afslører danske nynazister: »Kan i yderste tilfælde resultere i et terrorangreb«

Danske mænd har i årevis været aktive på onlineforummet Iron March, som har været et netværk for nynazister fra hele verden, viser omfattende lækage. Bombemanualer, jødehad og hyldest af terror har floreret på forummet. Eksperter kalder det direkte farligt.

Flere af brugerne af det ekstreme netværk Iron March satte handling bag deres ord. Amerikanerne Brandon Russell (tv.) og Devon Arthurs (th.) var ledende figurer på forummet. I dag sidder de fængslet for henholdsvis besiddelse af bombemateriale og mistanke om drab. Collage: Henrik Kiær

En gruppe danske mænd har i årevis været en del af et ekstremistisk netværk, hvor de har bifaldet jødedrab, hyldet holocaust og været i tæt kontakt med en fremtrædende nynazist fra USA om at lave en gruppering på dansk jord.

Det fremgår af en lækage af brugernavne, e-mailadresser og private beskeder på forummet Iron March, som blev offentliggjort online i begyndelsen af november.