Anette Skov er praktiserende læge på Vesterbro, og det sker jævnligt, at nogle af hendes patienter møder op i det store lægehus på Amerikavej og fortæller hende, at de desværre ikke har fået taget den medicin, der ellers var aftalt og ordineret til dem.
Enten har de ikke kunnet få fat i det på apoteket, eller også er prisen på det pågældende lægemiddel pludselig steget så voldsomt, at de ganske enkelt ikke har haft råd til det.