Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik.
Fredage rimer ikke så meget på fest og fejring for tiden, men er du interesseret i verdensrummet, så læg alligevel en flaske på køl til fyraften.
For sent i aftes landede NASAs robot »Perseverance« på Mars helt efter planen, og det er en stor succes. Også for danske DTU, som har været med til at udvikle dele af robotten.
Fra rumbegejstring direkte til dagens coronatal:
Du kan se de nyeste smittetal hos Statens Serum Institut her.
Og så til dagens historier, der handler flere af de ting, vores skattekroner bruges på:
Læger har opkrævet millioner af skattekroner for at sende ofte formålsløse mails til borgere
Praktiserende læger har i stort omfang sendt mails til patienter med negative svar på coronatest, selvom borgerne i forvejen får direkte svar fra det offentlige på sundhed.dk.
For hver meddelelse kan lægen opkræve 46 kroner, og det er løbet op i en millionregning for regionerne, skriver Politiken.
»Jeg har ikke brug for den besked, og jeg har ikke bedt om den. Og det trigger mig, at min læge så oven i købet fakturerer regionen for ydelsen. Hvorfor skal nogen have lov til bare at stikke snablen ned i vores fælles pengekasse på den måde,« siger John Overmark Hansen, en 51-årig arbejdsmiljøkonsulent fra København, til Politiken.
Han er blevet testet fire gange i 2020, og hver gang fik han et standardsvar fra sin læge. Det har kostet regionen 183,38 kroner.
Fra juni til december 2020 har de praktiserende læger faktureret regionerne for over 25 millioner kroner for dette via den coronarelaterede ydelseskode 4484, viser tal fra Danske Regioner.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ellers præciseret fra starten, at der »som altovervejende udgangspunkt ikke vil være nogen aktiv opfølgningsforpligtelse for lægen«.
Danske Regioner mener, det er helt uacceptabelt, mens formanden for de praktiserende lægers organisation, PLO, Jørgen Skadborg, oplyser, at organisationen allerede har præciseret reglerne over for medlemmerne.
Læs hele artiklen hos Politiken her.
Københavns Politi bruger millioner på at »låne« folk udefra til samme opgave. Måned efter måned. År efter år.
I knap fire år har Københavns Politi betalt millioner af kroner for at »låne« politiledere fra andre politikredse til én enkelt opgave: At bevogte jødiske bygninger i København.
Siden september 2017 har Københavns Politi nemlig haft en aftale med landets øvrige kredse om, at man kunne låne deres politiledere. Ifølge Københavns Politi sker det, fordi politikredsen har for få politiledere til at udføre opgaven.
Nu viser et dokument, som Berlingske har fået indsigt i, at Københavns Politi hver måned bruger omkring 170.000 kroner på aftalen. Pengene går til transport, hotelophold og forplejning af politiledere fra landets andre politikredse.
Ved årsskiftet forventes ordningen at løbe op i sammenlagt 6,8 millioner kroner.
Det er kutyme, at politikredse henter hjælp udefra, når en stor opgave akut dumper ned i en politikreds. Men det giver ingen mening, at Københavns Politi i flere år låner politiledere udefra, mener formanden for Politilederforeningen, Michael Agerbæk.
»Jeg er overrasket over, at det ikke er fundet en organisatorisk løsning på det her. Man må finde ud af at give de nødvendige ressourcer til den pågældende politikreds, når det lader til at være en opgave af permanent karakter,« siger han.
Læs hele artiklen i Berlingske.
Pensionsselskaber ser stor stigning i udgifter til psykologbehandlinger under coronakrisen
Coronakrisen slider på det psykiske helbred.
Sådan lyder det fra de største danske pensionskasser, der ser flere psykiske skadesanmeldelser end tidligere, skriver Børsen.
Hos Danica Pension er antallet af psykologbehandlinger, som folk får via deres sundhedsforsikring, steget med 83 procent i fjerde kvartal af 2020 sammenlignet med fjerde kvartal året før.
»Det har klart en mental påvirkning at være borger i et nedlukket samfund,« siger pensionsselskabets topchef Ole Krogh Petersen.
Alene fra tredje til fjerde kvartal i 2020 er antallet af psykologbehandlinger hos Danica steget med 54 procent.
I PFA vurderer skadechef for sundhedsområdet Lasse Jermiin, at udgifterne på området vil vokse med 10-15 procent.
Læs hele artiklen hos Børsen her.
SSI-direktør om afvisning af spildevandstest: Vi har haft for travlt
SSI-direktør Henrik Ullum svarer i et interview med Berlingske på kritikken af Statens Serum Institut, som er blevet beskyldt for at have afvist andre aktører for at sikre og fastholde sit monopol på testning og smitteovervågning i Danmark.
Senest har professor i medicinsk etik Thomas Ploug og Peter Kamp Busk, som er lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet, kritiseret SSI for ikke at tage kontakt til Eurofins Miljø, som har ekspertise og viden om spildevandstestning, som bliver brugt flittigt i andre lande.
»SSI er ikke interesseret i, at private foretager testene. SSI har monopol på testning i Danmark. Ud fra et forskningspolitisk synspunkt er sådan et værdifuldt monopol ikke noget, man afgiver. Det er mere værd end guld,« siger Peter Kamp Busk blandt andet.
I et interview med Berlingske svarer SSI-direktør Henrik Ullum på kritikken. Statens Serum Institut har haft travlt, og medarbejderne har haft for meget andet at se til.
»Vi har haft tre store sejre. Kæmpe pcr-aktivitet, den epidemiologiske overvågning og vores sekventering. Her har vi performet rigtig godt,« siger Henrik Ullum.
Men Statens Serum Institut har ikke sejret på alle områder, erkender han.
Det er England, Holland og USA, som er førende på spildevandsovervågning, men direktøren mener, at det er vigtigere at være førende dér, hvor det er muligt at få individuelle diagnoser.
Læs hele artiklen i Berlingske.
Økonomer måber over regeringens nye teststrategi: Det bliver voldsomt, voldsomt dyrt
Det bliver uhyre dyrt og en offentlig udgift af hidtil uset omfang, hvis regeringen gør alvor af at teste alle danskere to gange om ugen i kampen mod coronavirussen.
Sådan lyder det fra flere økonomer i Berlingske. Økonomerne stiller sig alle lidt uforstående over for regeringens udmelding.
Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der første gang i Berlingske lancerede tanken om en meget omfattende teststrategi i kampen mod coronavirus. Siden er den blevet gentaget af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
På den baggrund har sundhedsøkonom og professor på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Jakob Kjellberg, beregnet, at de mange test vil koste 100 milliarder kroner om året.
Beregningen bygger på en testpris på antaget omkring 150 kroner med det nuværende testsetup og 12 millioner test om ugen i 52 uger.
»Det lyder som et meget stort beløb. Hvis vi siger en pris på 50 til 100 milliarder kroner om året, så svarer det til lige så meget som hele det offentlige underskud var i 2020 her i coronakrisen. Det vil i givet fald være en markant stigning og en fordobling af coronaregningen til staten,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
»Regningen bliver mindre, hvis det kun er en kortere periode, at man skal lave så mange test. Man kan håbe, at det er en midlertidig udgift for at komme ud af corona. Hvis vi skal ud og låne et sådant beløb hvert år, ville det godt kunne lade sig gøre, men det gør mulighederne for at bruge pengene på noget andet mindre,« siger Las Olsen, der fremhæver, at man kan bygge temmelig mange skoler for 100 milliarder kroner.
Læs hele artiklen i Berlingske.
Det sker i dag:
OK21 doorstep: Der holdes to doorstep forud for overenskomstforhandlingerne mellem Danske Regioner og forhandlingsfællesskabet.
Retsmøde om dukke af Mette Frederiksen ved demo: Retten på Frederiksberg skal afgøre, om tre mænd fortsat skal være varetægtsfængslet for at fremstille dukke af Mette Frederiksen ved Men In Black-demonstration. De blev fængslet 24. og 25. januar.
Dom i ankesag om kommunes svigt af teenager: Østre Landsret afsiger dom i en ankesag, som en kvinde har anlagt mod Bornholms Regionskommune. Da hun var teenager, måtte hun tigge mad hos naboer. Byretten har slået fast, at hun blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling.
AaB og FC Midtjylland mødes i dag i 17. runde af Superligaen. Kampen spilles klokken 19.00 på Aalborg Portland Park.
London Fashion Week: Modeugen i London starter i dag og varer til den 23. februar. Coronasituationen gør, at London Fashion Week finder sted som en digital begivenhed.
G7-topmøde: Den britiske premierminister Boris Johnson er vært ved G7-topmøde, der finder sted virtuelt. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, holder pressemøde efter topmødet.
