Syv år efter, at p-pillen blev frigivet, fik danske kvinder i 1973 også ret til fri abort.
I årene lige efter fladede kurven faktisk en smule ud, men siden er den kun gået en vej: Op.
I 1973 var 63 procent af de førstegangsfødende således under 25 år, mens 0,2 procent var minimum 40 år.
I 2022 er tallene for samme henholdsvis 12 procent og 2,8 procent. For gruppen 40+ er der tale om en stigning på hele 1300 procent.
Det viser en ny analyse om førstegangsfødende fra Danmarks Statistik.
Hvilken betydning fri abort, p-piller, kulturelle skift i samfundet eller deslige konkret har for den stigende alder hos de førstegangsfødende, berører analysen ikke.
Men udviklingen ses i alle kommuner siden 1986. Tendensen er, at gennemsnitsalderen er større i byområder end på landet.
I perioden 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder for førstegangsfødende i Dragør Kommune (31,8 år), Frederiksberg Kommune (31,7 år) og Gentofte Kommune (31,7 år).
De laveste gennemsnitsaldre var på Lolland (27,0 år), Læsø (27,1) og i Odsherred.
De største stigninger er i sket i Fanø Kommune (4,8 år), Københavns Kommune (4,7 år) og Ishøj Kommune (4,6 år).
Analysen gør en række andre interessante nedslag.
Blot en tredjedel af de førstegangsfødende sidste år var gift på tidspunktet for fødslen. Fokuseres der på personer med dansk oprindelse, er tallet 26 procent, mens det med ikkevestlig oprindelse er 70 procent.
Analysen viser også, at længere uddannelse er lig med senere førstefødte barn.
