Der har tirsdag formiddag været en trafikulykke på Tietgensbroen ved Københavns Hovedbanegård, hvor en kvindelig fodgænger er kom til skade og blev kørt på hospitalet.
Det skrev Københavns Politi på X tirsdag formiddag.
Tirsdag eftermiddag oplyser vagtchef Rune Nørgaard, at kvinden er uden for livsfare.
Politiet spærrede af på Tietgensgade mellem Bernstorffsgade og Kvægtorvsgade som følge af ulykken. Derudover var Kvægtorvsgade spærret mellem Halmtorvet og Tietgensgade.
Føreren af bilen, der har været involveret i uheldet, er blevet testet og var hverken påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.
- Alt tyder på, at der var tale om et uheld, lød det tirsdag formiddag fra politiet på X.
/ritzau/
