En 28-årig mand er blevet stukket med et enkelt knivstik i låret på Gl. Vardevej i Esbjerg på åben gade lørdag morgen.
Politiet har efterfølgende sigtet den formodede gerningsperson, som er en kvinde, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den sigtede kvinde var mandens nuværende eller tidligere kæreste, lyder det.
Kvinden er ligeledes blevet afhørt i sagen.
Der var tale om et mindre knivstik, hvorfor manden kun har pådraget sig en mindre skade.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 08.10 lørdag morgen.
Politiets teori er, at knivstikkeriet fandt sted efter en uoverensstemmelse.
- Vi kender ikke sagen til bunds endnu, men vi arbejder ud fra, at det er noget kæresteopgør, sagde vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Eli Gejsing lørdag morgen.
Lørdag morgen ledte politiet fortsat efter gerningspersonen.
/ritzau/