Midt- og Vestsjællands Politi leder efter en kvinde, som man mistænker for at have stukket en anden kvinde med kniv i Roskilde.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Offeret er en 46-årig kvinde, som ifølge politiet er alvorlig kvæstet og er blevet fløjet til sygehuset.

Man mistænker en yngre kvinde for at være gerningsmand.

»Vi vil meget gerne høre fra alle, der før eller efter gerningstidspunktet har set en person, der svarer til beskrivelsen i den vestlige del af Roskilde. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om et eventuelt motiv til overfaldet,« siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen i meddelelsen.

Hun løb fra stedet, og derfor er hun ikke anholdt.

Politiet beskriver hende som mellem 15 og 25 år, lys i huden og med langt sort hår.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om den forurettede og den mistænkte har en relation.

Mandag eftermiddag er politiet stadig til stede i området. Det kan for nuværende ikke oplyse mere om sagen, lyder det.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.