En kvinde i 30erne er bragt til Odense Universitetshospital efter en brand i et parcelhus i Grenaa fredag.

Det oplyser Dion Emdal, der er vagtchef i Østjyllands Politi.

Kvinden blev reddet ud af huset, der gik i brand fredag eftermiddag, og bragt til hospitalet, fordi hun havde været udsat for røgpåvirkning.

Vagtchefen fortæller, at politiet natten til lørdag ikke kender kvindens tilstand. Hendes pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi modtog anmeldelse om branden på Bredgade i Grenaa klokken 17.28 fredag.

Omkring klokken 00.30 natten til lørdag er brandvæsnet fortsat på brandstedet, hvor de er i gang med at stabilisere huset, oplyser Dion Emdal.

Årsagen til branden kendes ikke.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.