Det går markant langsommere end andre aldersgrupper at få vaccineret de 12-15-årige mod covid-19.
Siden 17. juni – altså i mere end to måneder – har anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen været, at børnene i denne aldersgruppe bliver vaccineret. Og vaccinationen har været mulig siden midt i juli.
Men status er, at man er langt fra målet, selvom der er god vaccinekapacitet, og borgere således kan blive vaccineret ved at gå ind fra gaden uden at bestille tid.
53 procent af de 12-15-årige har fået mindst ét vaccinestik, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut. Til sammenligning er godt 69 procent blandt personer født 1987 til 1991 vaccineret med mindst første stik.
Det ser ud til, at kurven, der viser, hvor mange 12-15-årige der løbende vaccineres, flader hurtigere ud end for i hvert fald de fleste andre aldersgrupper.
»Det går for langsomt,« siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.
Før eller siden vil de uvaccinerede blive smittet, forventer han. For at undgå udbredelse af smitte i samfundet, er det en god idé at lade de 12-15-årige vaccinere, lyder det.
»Vi skal huske på, at hvis 85 procent er vaccineret i det omkringliggende samfund, men ingen er vaccineret i skolen, så har vi altså ikke flokimmunitet. De vaccinerede skal være jævnt fordelt i samfundet,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Regeringen afholdt mandag et pressemøde, hvor det helt store budskab var: »Bliv vaccineret«.
Statsminister Mette Frederiksen (S), der glædede sig over, at fire millioner danskere er færdigvaccinerede, henvendte sig direkte til uvaccinerede danskere.
»I risikerer at blive smittet, og I risikerer at give sygdom videre til et andet menneske,« sagde hun.
»Så sørg nu for at blive vaccineret for din egen skyld og for alle andres skyld,« lød det fra Frederiksen.
Ikke helt tilfreds
Berlingske har spurgt direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, til styrelsens syn på udviklingen. Han fortæller, at målsætningen er, at mindst 90 procent af de 12-15-årige bliver vaccineret.
»Vi er ikke i mål endnu, så jeg er ikke helt tilfreds. Jeg vil meget gerne op over 90 procent – også i denne målgruppe,« siger Søren Brostrøm.
»Det er rigtigt, at det ikke går så hurtigt med stigningen, men der er dog fremdrift i aldersgruppen. Taget i betragtning, at vi først åbnede op for vaccinerne til de 12-15-årige i sommerferien – og at nogle børnelæger var mere forbeholdne end Sundhedsstyrelsen – så er jeg tilfreds med, hvor langt vi er nået. Men jeg er ikke helt tilfreds, før vi når i mål. Derfor bliver vi ved med at gøre meget mere for at understrege anbefalingen om at vaccinere 12-15-årige,« siger Søren Brostrøm.
Men er det realistisk at nå helt op på 90 procent af de 12-15-årige?
»Fra starten har vi samarbejdet tæt med adfærdsforskere og selv fået lavet undersøgelser af vaccinevilligheden i den danske befolkning, og villigheden er steget i takt med, at vi har rullet vaccinerne ud. Det er en almen erkendelse, at vaccinetilslutningen stiger i takt med udrulningen,« siger Brostrøm, der kalder sig selv »optimist«.
Tal fra Hope-projektet tyder på, at 97 procent af den voksne, danske befolkning gerne vil lade sig vaccinere. Derfor kan Søren Brostrøm godt »være okay med«, hvis man blandt de helt unge i 12-15-årsalderen »kun« når op 90 procent.
Ikke realistisk mål
Noget kunne umiddelbart tyde på, at det kan blive svært at nå Brostrøms mål. Midt i juni viste en Megafon-undersøgelse, at en betydelig del af forældrene ikke var tilbøjelige til at lade deres børn vaccinere. Data viste, at 67 procent af danske forældre med børn i 12-15-årsalderen ville lade børnene vaccinere mod covid-19. 16 procent af forældrene ville ikke.
»Spørgsmålene i juni måned har været hypotetiske, for på det tidspunkt var vaccinerne til de 12-15-årige knap nok godkendt endnu. Så jeg vil forvente, at villigheden i dag er større end to ud af tre. Både hos forældrene, men også hos de 15-årige, som jo faktisk selv kan bestemme. Så derfor sigter jeg højere og vil gerne op på i hvert fald 90 procent,« siger Søren Brostrøm.
Men målet om 90 procent vaccinerede blandt de 12-15-årige er ikke realistisk.
Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han er desuden leder af Hope-projektet, hvor man forsker i danskernes coronaadfærd.
»Jeg tror, at det bliver svært at nå op på 90 procent i den aldersgruppe (12-15-årige, red.). Forældre er mindre villige til at lade deres børn vaccinere end at lade sig selv vaccinere. Det viser udenlandske studier. Og der er nok lidt over 90 procent af de voksne, der bliver vaccineret – for der er både nogle, der ikke kan blive vaccineret, og nogle, der ikke vil – så derfor lander vi nok et stykke under 90 procent for børnene,« siger Michael Bang Petersen.
Han anser det dog for sandsynligt, at man i gennemsnit godt kan nå op på at vaccinere 90 procent af alle vaccinegrupper, men altså ikke for de 12-15-årige separat.
Professoren fremhæver, at undersøgelser viser, at forældre er mere villige til at lade deres 15-årige vaccinere end deres 12-årige børn. Alderen gør en forskel.
En anden tendens er værd at bemærke: De vaccinepositive forældre argumenterer mere fællesskabsorienteret, mens skeptikerne argumenterer individorienteret.
»De, der ønsker vaccinationen for deres børn, gør det for samfundets skyld og hjælper dermed med at skabe et normaliseret samfund. De, der ikke ønsker vaccinen til deres børn, har fokus på det enkelte barn, og hvilke fordele og ulemper der kan være ved vaccinen,« siger Michael Bang Petersen.
Ingen bekymringer om langtidsbivirkninger
På mandagens pressemøde blev der spurgt ind til, om man har overvejet at tilbyde vaccination på folkeskoler. Hertil svarede Søren Brostrøm, at myndighederne rent faktisk har overvejet det. Dog kræver det for 12- til 14-årige, at forældrene giver samtykke.
Søren Brostrøm, hvad hvis nu vi ikke når op på de 90 procent blandt de 12-15-årige?
»Der er ingen tvivl om, at vi har brug for ekstrem høj immunitet i befolkningen. Det er en af de væsentligste grunde til, at vi har udvidet vaccinationsprogrammet, så det også omfatter de 12-15-årige. Smitten i efterår og vinter vil forløbe blandt de uvaccinerede, og der har vi brug for en meget høj dækning. Det er vigtigt af hensyn til både forældre og børnenes trivsel, så man undgår, at deres skoler lukker ned og undgår smittekæder,« siger Søren Brostrøm.
Brostrøm kalder effekten af vaccinerne for »tårnhøj« og fremhæver, at meget få af de færdigvaccinerede bliver indlagt på sygehuset. Men han kan ikke afvise, at der kan komme nye restriktioner senere på året.
»Der er ingen tvivl om, at epidemien kan blusse op blandt uvaccinerede, herunder også blandt uvaccinerede unge. Det er bestemt noget, vi holder øje med,« siger Søren Brostrøm.
Når nogle forældre ikke siger ja til vaccine til deres børn, kan i hvert fald én af bekymringerne handle om eventuelle langtidsbivirkninger. Den bekymring afviser Brostrøm, der kalder vaccinerne »de mest effektive, sikre og veldokumenterede vacciner«, som han har set i de mange år, han har arbejdet med området.
»Hvis der var noget med de her vacciner – både i forhold til bivirkninger og langtidsbivirkninger – så havde vi set det. Så vi er trygge ved at anbefale det til både børn, gravide og ammende. De bivirkninger, der er, er vi ikke bekymrede for,« siger Søren Brostrøm.
Og heller ikke i forhold til om fem år?
»Der vil min bekymring gå på, hvad der sker, hvis vi ikke får den høje immunitet, men ikke i forhold til vaccinerne. Det er en meget ren vaccineteknologi, hvor den aktive komponent bliver nedbrudt meget hurtigt i kroppen,« siger Søren Brostrøm.
Medicinalvirksomhederne er i gang med studier, hvor vaccinernes effekt testes på børn under 12 år. Sundhedsstyrelsen forventer, at Pfizers studier foreligger i slutningen af året og Modernas i begyndelsen af næste år.
