KU-studerende i åbent brev til ledelsen: De bør trænes i racefølsomhed

Studerende fra Københavns Universitet udløste en principiel diskussion om undervisningen på landets universiteter. Nu kommer de med seks forslag til et mere rummeligt universitet.

Studerende fra Københavns Universitet udvandrede, da en underviser brugte et racistisk ord i forbindelse med sin undervisning. Asger Ladefoged (arkiv)

Et enkelt ord har skabt stort postyr.

Da det i sidste måned kom frem, at studerende på Københavns Universitet udvandrede fra en forelæsning i protest, udløste det en større diskussion om, hvad studerende må tåle eller ikke må tåle i undervisningen.

De studerende rejste sig op og gik, fordi underviseren læste n-ordet på seks racistiske bogstaver højt.

Sagen fik flere bekymrede akademikere og undervisere på banen. De satte spørgsmålstegn ved, »hvem der egentlig bestemmer over undervisningen«.

Nu tager to af de studerende, der forlod forelæsningen i protest, ordet.

I et åbent brev til ledelsen på Københavns Universitet, som Uniavisen bringer, kommer Colleen McGuinness og Diana Yehorova med deres »seks forslag til et mere rummeligt universitet«.

»Københavns Universitet formår ikke at støtte minoriteter i undervisningen,« indledes brevet.

»Efter studerendes klager over raceufølsomhed under en forelæsning på Global Development var universitetets første svar at sætte hælene i til støtte for professorens ret til ytringsfrihed – i stedet for at forsøge at leve sig ind i de minoritetsstuderendes oplevelse.«

Klager og protester

N-ordet faldt til en forelæsning i foråret for et hold på cirka 60 studerende på den engelsksprogede kandidatuddannelse Global Development.

Emnet var europæisk kolonialisme. Det blev af underviseren illustreret med det, en studerende over for Uniavisen har beskrevet som »nogle enormt racistiske reklamer fra det 19. og 20. århundrede, som skildrede sorte mennesker på nogle helt forfærdelige måder«.

Nogle illustrationer blev ifølge Berlingskes oplysninger ledsaget af tekster med n-ordet – men det var først i forbindelse med de sidste af illustrationerne, at underviseren valgte at læse det højt.

Herefter forlod flere studerende forelæsningen i protest.

Flere af dem valgte også at klage til studielederen på Global Development, økonomiprofessor John Rand.

Sagen fik flere akademikere og undervisere til at råbe op med behov for, at det bliver slået fast, at der er undervisningsfrihed.

»Hvis jeg har brug for at inddrage den retorik, fortidens racister brugte, for at demonstrere, hvordan fortidens racisme fungerede, så vil jeg have sikkerhed for, at det kan jeg gøre,« sagde historiker på Københavns Universitet Jes Fabricius Møller til Berlingske:

»Jeg har som historiker en forpligtelse til at gengive historien, som den var.«

Studerende er ikke, som de var for 20 år siden

Studieleder John Rand har over for Berlingske udtrykt forståelse for de studerendes reaktion.

»Mange unge føler, at de er nødt til at gøre noget markant eller radikalt for at blive hørt,« sagde han i oktober.

»Det kan føre til en overreaktion. Om det så var det, der skete her, er en individuel vurdering.«

Studielederen understreger, at n-ordet ikke er blevet forbudt på fakultetet, men at studerende ikke er, som de var for 20 år siden.

»Jeg ville ikke selv bruge det ord i min undervisning. Jeg ved godt, at det er historisk anvendt, men jeg står over for en anden type elever i dag. Det ville ikke være gavnligt for deres indlæring at bruge det ord. Jeg kan sagtens få de pointer frem, jeg gerne vil, uden at bruge det ord.«

Seks forslag til »et mere rummeligt universitet«

Her er de seks forslag, som de to studerende Colleen McGuinness og Diana Yehorova kommer med: