Kristian Mouritzen: Derfor kommer NATO ikke til at besvare Zelenskyjs desperate nødråb

NATO-landene kan den kommende tid blive vidne til noget, som vil »overstige vores mest mareridtsagtige forestillinger«, lyder det fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen. Alligevel kommer man under ingen omstændigheder til at opfylde Ukraines mest indtrængende ønske.

49-årige Yevghen Zbormyrsky foran sit brændende hus i den ukrainske by Irpin nær hovedstaden, Kyiv, fredag. I en tale natten til lørdag har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, understreget, at NATO ved at undlade at etablere en flyveforbudszone har givet grønt lys til yderligere bombning af ukrainske byer og landsbyer. Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Et meget, meget desperat nødråb fra en mand, der udmærket godt ved, at NATO-landene aldrig nogensinde vil være i stand til at opfylde hans ønske.

Sådan beskriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, budskabet fra Ukraines præsident i en tale natten til lørdag.