Når der skal sælges narkotika eller svindles med biler, bruger kriminelle klaner sårbare mennesker som redskaber. Og erfaringen i Odense er, at de går målrettet efter etniske danskere, siger vicepolitiinspektør.
Kriminelle klaner udnytter sårbare danskere til at begå alvorlige forbrydelser
Det var et kompliceret svindelnummer, og ofrene anede intet om, hvad der foregik.
Men retsbøger afdækker, hvordan kriminelle klaner i Danmarks tredje største by udnytter sårbare mennesker til at begå alvorlig kriminalitet.
Et af ofrene fortalte i retten i Odense sidste år, hvordan hun blev truet ud på køretur til en bilforhandler i Odense.
På vejen derud hentede de kriminelle bagmænd en anden ung mand. Han var på det tidspunkt misbruger, arbejdsløs og i pengemangel, forklarede han i retten.
Også et tredje offer, en misbruger, fortæller, hvordan bagmændene agerede.
Han blev uanende involveret i »bilsvindel«, forklarede han i retten.
»Vidnet blev taget, ja, nærmest kidnappet. Der var nogle penge involveret. Vidnet var et nemt offer,« lyder det i retsdokumenterne, Berlingske har fået aktindsigt i.
Bagmændene var afhængige af de sårbare unge mennesker for at gennemføre det og for at indkassere de cirka 2,6 millioner i svindel med leasingbiler, som det hele handlede om, og som de blev dømt for 11. september 2024.
Bag svindelnummeret stod to mænd fra to af de mest fremtrædende kriminelle klaner i Odense, og sagen illustrerer ifølge vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen ved Fyns Politi, hvordan klanerne misbruger sårbare mennesker til at begå alvorlig kriminalitet.
Etniske danskere er særligt udsatte som ofre, siger han.
»Vi kan se i vores efterforskning, at medlemmer fra familierne meget bevidst går efter etniske danskere til at løse opgaverne i den spidse ende. Dem kan de bedre presse igennem trusler og få til at lystre,« siger Jesper Weimar Pedersen.

Fisker på samfundets bund
Berlingske har de seneste måneder beskrevet, hvordan storfamilier plager blandt andet de udsatte boligområder i det vestlige Aarhus. Her står de bag omfattende kriminalitet og endda ulovlige mæglinger, som saboterer politiets arbejde.
Dette er et fænomen, der er gældende i Aarhus.
I Odense har Berlingske fået aktindsigt i en række dombøger, som giver indblik i klanernes fremgangsmåde. Det er blandt andet slående, hvordan de udnytter nogle af byens svageste til eksempelvis at sælge stoffer og optage kviklån.
Mønstret bekræftes af både Fyns Politi og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
I svindelnummeret med leasing misbrugte de to mænd 16 sårbare menneskers identitet. En række af dem var etniske danskere.
Flere forklarede i retten, at de var misbrugere og følte sig truet til at underskrive falske dokumenter og optage lån, der blev brugt i svindlen med leasede biler.
Én fortalte i retten, at han og hans familie blev truet på livet.
»Han blev blandt andet tvunget til at deltage i en telefonsamtale, mens der sad en stor, truende fyr i baggrunden,« lyder det i vidneforklaringen.
Også dette offer var etnisk dansker.
»Mennesker i de kriminelle miljøer i Odense, som klanerne er en del af, har ofte den opfattelse, at etniske danskere på samfundets bund er lette ofre. Og der ligger en form for omvendt racisme i det. I de miljøer har man intet problem med, at etniske danskere udfører det beskidte arbejde, uden de får ret meget for det,« siger Jesper Weimar Pedersen.
Bagmændene i sagen blev idømt halvandet års betinget fængsel og 250 timers samfundstjeneste, mens den anden tiltalte – hvis bror i Tyskland er bilforhandler og leverede næsten halvdelen af bilerne i sagen – blev idømt to års betinget fængsel og 300 timers samfundstjeneste.
Så opslag på sociale medier
Klanerne i Odense skal bruge redskaber til at begå kriminalitet, og i sommeren 2020 var det et kærestepar, vi kalder Thomas og Isabel.
Berlingske kender deres rigtige navne, men har af hensyn til dem valgt at benytte opdigtede navne.
Thomas har dog indvilget i at fortælle, hvordan han endte med at medvirke til salg af hash i Odense.
»Kort sagt: Jeg var naiv, og da min daværende kæreste og jeg så et jobopslag om at sælge hash på de sociale medier, tænkte vi, at vi ville prøve det,« forklarer Thomas i dag.
De mødtes med bagmændene, der aftalte, at det unge par skulle begynde allerede dagen efter. De fik derefter udleveret hash i en plastikpose og en mobiltelefon, som kunderne kunne ringe på.
Nogle dage kørte parret sammen, andre gange kørte Isabel alene, da Thomas skulle arbejde.
Men der gik ikke længe, før de to fandt ud af, at hashsalget ikke var noget for dem.
»De følte dog, at de ikke kunne stoppe, og de endte med at fortsætte for deres egen sikkerheds skyld,« fremgår det af retsbogen, som Berlingske har læst.
Nemme ofre
Bagmændene påstod ifølge Thomas, at parret snød for at betale dem mindre i løn, og han mente, at han og kæresten var »nemme ofre at udnytte«.
»Da min daværende kæreste så var tæt på at blive stoppet (af politiet, red.), vidste jeg, at jeg skulle ud af det her. Det var ikke normale mennesker, vi havde med at gøre,« siger Thomas i dag.
Alvoren blev understreget af, at bagmændene var »meget dominerende« og spurgte til parrets personlige forhold, herunder deres familier, fremgår det af retsbogen.
Men det var ikke parret selv, der stoppede salget. Det var politiet, der en dag stoppede Isabel og 18 gram hash, 22 gram skunk og en lommebog med regnskab over salgene: Skunk var bogført som »grøn«. »Brunt/klump« betød hash. Og »yoga« var også en form for hash.
Da retssagen kørte sin gang ved Retten i Odense, blev Thomas endelig klar over alvoren.
»Da jeg talte med politiet, fandt jeg jo ud af, at det var nogle heftige drenge, der solgte meget store mængder af narkotika,« siger han.
Thomas og Isabel blev begge idømt 40 dages fængsel og 60 timers samfundstjeneste.
Vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen understreger, at det kan være særdeles alvorligt at involvere sig i salg af narkotika.
»Det er nok en blanding af uvidenhed og naivitet, der får de her mennesker til at rode sig ud i det. Samtidig er der mennesker, der har et misbrug og skal finansiere det. De er nemme ofre,« siger han.
Også Odense Kommunes borgmester genkender, hvordan de kriminelle familier udnytter svage borgere i byen til at begå alvorlig kriminalitet.
»For eksempel at få én, som har et misbrug, til at komme i gæld, så man kan malke vedkommende og gøre dumme ting – vaske sorte penge hvide eller tage et risikofyldt job. Det kan være at fragte våben – fragte penge. Det kan også være at begå vold mod andre,« siger Peter Rahbæk Juel.
Del: