Først kom depressionen, så kom angstanfaldene, derefter selvmordstankerne og selvmordsforsøget. En psykisk nedtur, som for Trine Hapiach Christensen startede kort efter, at hun som 11-årig fik kemobehandling og overlevede fremskreden lymfe- og knoglekræft.
Kræft var noget, den unge pige forbandt med bedsteforældre og svækkede mennesker. At sygdommen så tidligt skulle kræve et halvt år af hendes liv, havde hun aldrig forestillet sig. Men at dårligdommene skulle fortsætte efter, at hun blev kræftfri, var en endnu større overraskelse.