Konflikten har sneget sig til Danmark: »Det er deprimerende for vores smukke og harmoniske samfund«

Palæstinensere og jøder i Danmark har de seneste uger modtaget flere hadefulde beskeder og tilråb. »Som om det ikke var nok, at vi skal forholde os til det, der sker dernede,« siger formand for venskabsforening.

Formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, var blandt talerne ved demonstrationen »Beskyt civile liv« foran Christiansborg lørdag.  Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

4.000 kilometer fra Danmark raser konflikten mellem Israel og Palæstina. Men fysisk afstand til trods er konflikten i høj grad også til stede for herboende jøder og palæstinensere.

»Det er fuldstændig vildt,« siger Fathi El-Abed, der er formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, om mængden af hadbeskeder.