I januar kunne Djøf og HK i et åbent brev på vegne af 2.000 ansatte i Københavns Kommune beskrive, hvordan »beskæftigelsesborgmesteren fortsætter en dybt problematisk politisk ledelsesstil, der er kendetegnet ved manglende tillid til forvaltningens medarbejdere«.
Der er tale om beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der nu er kommet under lup i en ekstern undersøgelse om dårligt arbejdsmiljø.
En tredje fagforening, DM, blev også spurgt om de ville være medunderskrivere på det åbne brev. Det oplyser deres formand Camilla Gregersen, der forklarer, at de af interne årsager ikke medvirkede.
Men en undersøgelse fra DM blandt kommunalt ansatte viser, at en stor del af dem er plaget af stress og dårligt arbejdsmiljø.
DM har flere kommunalt ansatte i den omtalte forvaltning – og den kontroversielle sag om borgmesteren fik dem til at kigge nærmere på, hvordan deres kommunalt ansatte medlemmer på landsplan mener, de trives på arbejdet.
Resultatet fik »alarmklokkerne til at ringe,« siger Camilla Gregersen.
»Vores medlemmer i Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning bekræftede desværre en problematisk politisk ledelsesstil,« siger hun og forklarer overordnet:
»Et dårligt psykisk arbejdsmiljø i kommunerne kan konkrete betyde, at ingen tør sige fra, når det politiske pres bliver for stort, eller hvis der føres politik på et usagligt grundlag. Det kan hverken borgere eller ansatte være tjent med.«
Stress og dårligt arbejdsmiljø
I arbejdsmiljøundersøgelsen fra DM har 723 af 5.637 kommunalt ansatte medlemmer i DM svaret, hvilket giver en svarprocent på 12,8 procent.
Alligevel mener DM, at undersøgelsen godt kan generaliseres ud til alle deres medlemmer.
»De 12,8 procent, der har svaret af vores kommunalt ansatte medlemmer, ligner i det store hele de medlemmer, der ikke har svaret, når man kigger på parametre som eksempelvis køn, uddannelse, region og alder,« skriver DMs analyseafdeling.
Undersøgelsen viser, at omtrent hver tredje kommunalt ansatte ikke mener, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.
Stressniveauet er også et problem. Eksempelvis har næsten hver anden inden for den seneste måned, undersøgelsen blev foretaget, svaret, at de har oplevet symptomer, som forbindes med stress, såsom søvn- og hukommelsestab. Hver anden har desuden svaret, at de har arbejdet, selvom de følte sig syge.
Knap hver anden har svaret, at de ikke mener, at der gøres nok for at forebygge stress på arbejdspladsen.
40 procent oplever ikke, at der fra ledelsens side af er klare mål for, hvornår de ansatte får løst deres opgaver tilfredsstillende.
Bolden ligger hos kommunerne
Ifølge Camilla Gregersen er undersøgelsen en oplagt mulighed til at indgå i dialog med arbejdspladserne.
»Jeg håber, at kommunalbestyrelserne og de kommunale ledelser sætter dette højt på dagsordenen. De kan gøre en enorm forskel ved at sige, at der skal sættes fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø,« siger Camilla Gregersen.
»Bolden ligger nu hos kommunerne og den enkelte forvaltning, men også bestyrelserne. Det handler om at prioritere forebyggelse og sørge for, at lederne er parate til at arbejde med arbejdsmiljø.«
Men er der ikke også et personligt ansvar forbundet med at undgå stress?
»Stress skal ikke individualiseres. Presset på den enkelte er som regel også et pres på en afdeling. Jeg synes, der har været tendenser til at individualisere stress.«
Jeg antager ikke, at der er nogen kommuner eller forvaltninger, der ønsker stressede medarbejdere og et dårligt, psykisk arbejdsmiljø. Mener du, at de har svigtet deres ansvar i forhold at passe på deres medarbejdere?
»Man skal anerkende, at der er et krydspres, når man arbejder i kommunerne. Der er høje forventninger, også fra borgerne. Derfor skal man være ekstra opmærksom på det pres, de ansatte er under.«
Hvordan er arbejdsmiljøet hos jer?
»Engang var det dårligt, men så arbejdede vi meget heftigt med det, og nu er det blevet markant forbedret.«
Michael Ziegler, der er formand for KLs løn- og personaleudvalg, forklarer i et skriftligt svar, at arbejdspladserne allerede gør »et stort arbejde«.
»Den helt store indsats ligger på den enkelte arbejdsplads, hvor ledelsen sammen med medarbejderne skal arbejde målrettet på at løse de konkrete arbejdsmiljøproblemer. Arbejdspladserne gør allerede et stort arbejde, men det kræver et vedvarende fokus. Der er god og nyttig vejledning at hente i partssamarbejdet på arbejdsmiljøområdet, her kan eksempelvis nævnes BFA Velfærds gode materialer og SPARKs gratis støtte og sparring om det psykiske arbejdsmiljø,« siger Michael Ziegler.
