Kødbyen i frit forfald: »Vi kan ikke blive ved med at lade som ingenting«

Folk flokkes til Kødbyen for at smage, feste, handle og opleve, men området trænger mildest sagt til en kærlig hånd og har gjort det længe. Et enormt efterslæb på renovering af Kødbyen har udviklet sig til en fløjkrig, der endnu en gang er årsag til, at renoveringen bliver skudt til hjørne.

Kødbyen er i dag hjemsted for både industri, kunst, spisesteder og beværtninger, og indehaverne har i årevis råbt op om manglende vedligeholdelse. Foto: Thomas Lekfeldt

Kødbyens bygninger har været negligeret i årevis, og listen med skader, slid og mangler i de historiske bygninger vokser kun med tiden.

Det samme gør regningen, der senest lød på 1,25 milliarder – og de 350 millioner kroner ved ingen, hvor skal komme fra. Det er de også smerteligt bevidste om på Københavns Rådhus.