København er ikke bygget til hedebølger – og det bliver kun værre

Det varme vejr, der er skyllet ind over Europa i disse dage, kan vi lige så godt vænne os til – og det kommer med en række udfordringer. Blandt andet i hovedstaden, hvis byrum slet ikke er udformet til fremtidens stigende temperaturer.

En kvinde køler sine fødder i springvandet ved Trafalgar Square i London under den ekstreme varmebølge, der har ramt Storbritannien. Vores byer er ikke bygget til ekstrem varme, mener en klimaanalytiker fra den grønne tænketank CONCITO. Niklas Halle'n/AFP/Ritzau Scanpix

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at temperaturen i Danmark i denne tid ligger noget over det vanlige.

Den ekstreme varmebølge, som er rullet ind over store dele af Europa, har fået britiske myndigheder til at erklære nødssituation – og ført til evakueringer og skovbrande i især Portugal, Spanien og Frankrig.