Mens regeringen presser på for at få skruet yderligere op for testindsatsen over for millioner af danskere, står de nuværende testfaciliteter tomme meget af tiden.
Nogle dage er det kun omkring halvdelen af den aktuelle testkapacitet, der udnyttes, og det tyder også på, at danskerne ikke er indstillet på at lade sig teste i nær det omfang, som det kræves for at kunne genåbne samfundet i forlængelse af coronakrisen.