Kampen mod Serbien er en chance for at vise modstand mod Rusland

Christian Eriksen vender tilbage til Parken i kamp mod det mest prorussiske land i Europa lige nu. Dele af befolkningen støtter åbenlyst Putin, og landet deltager ikke i sanktioner mod Rusland. Berlingske har spurgt sportsfilosoffer, om det er moralsk forsvarligt at spille kampen.

Christian Eriksen vender tilbage til Parken i venskabskamp mod Serbien, der ikke har tilsluttet sig sanktionerne mod Rusland. Her fejrer Christian Eriksen sin scoring mod Holland forleden. Maurice van Steen/ANP/AFP

Det kan virker lettere bizart, at Danmark skal spille intet mindre end en såkaldt »venskabskamp« mod det mest prorussiske land i Europa lige nu.

Christian Eriksens comeback i Parken bliver mod Serbien, der ikke har tilsluttet sig sanktioner mod Rusland, selvom de formelt fordømmer krænkelsen af Ukraines territoriale grænser, som de kalder Ruslands invasion af Ukraine.