Kamikazedroner giver Forsvaret et problem: Hvad hvis russerne overgiver sig?

70 procent af tabene i Ukraine-krigen skyldes nu droner. Men krigens love er ikke skrevet til den nye teknologi, som Forsvaret nu også køber ind i. For kan man overgive sig til en selvmordsdrone? Hærens chef erkender dilemma.

Med hurtig dansk oprustning på dronekrigsførsel er Forsvaret på vej ind i et dilemmafyldt terræn, som krigens love er dårligt indrettet til at håndtere.

Sådan lyder det fra to eksperter, efter at det i sidste uge kom frem, at Forsvaret nu får såkaldte kamikazedroner. Hærens chef, Peter Boysen, er enig i, at de nye våben udfordrer, hvordan Danmark kæmper.