»Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at blande mig i den helt hysteriske debat om Medieansvarsudvalget og dets udpegede formand. Men efter det seneste døgns udfald må jeg begå løftebrud,« skriver formanden for Dansk Journalistforbund (DJ), Tine Johansen, i et opslag på Twitter.

Hun henviser til debatten om tidligere Venstre-justitsminister Søren Pinds rolle som formand for det såkaldte medieansvarsudvalg, som blev nedsat i august af Ane Halsboe Jørgensen (S), mens hun var kulturminister.