Det er Danmarks formentlig største satireprogram, der underholder tusindvis af DR2-seere hver eneste uge. For det meste griner Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, med.
Men ofte bliver »Tæt på sandheden« for meget for ham.
De satiriske indslag krydser en grænse, og hans tæer krummer sig sammen, mens Jonatan Spang gør grin med politikere, skrev han for nylig i Berlingske. Det er der flere grunde til, men særligt én fylder for den politiske kommentator, forklarer han i dagens afsnit af »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
»Vi er ude i noget, der ofte ligner noget, som er uordentligt,« siger han, og han har flere eksempler.
Mette Frederiksens kæledyr
Han nævner blandt andet, at Jonatan Spang i nytårsudgaven af »Tæt på sandheden« beskriver Pia Olsen Dyhr som Mette Frederiksens kæledyr.
»Det, som Jonatan Spang gør her, er, at han går ud og tager det synspunkt, som alle de andre har, altså imod regeringen og imod SF. Og det kan man sagtens gøre, men det ændrer jo ikke på, at det er et partsindlæg – du går ind og tager parti for de mennesker, der har den opfattelse.«
Jonatan Spang krydser ifølge Bent Winther her en grænse, som selv satiren ikke bør. Og det sker ofte, forklarer den politiske analytiker og nævner også eksempler, hvor »Tæt på sandheden« bevæger sig en anelse for langt væk fra sandheden.
»Det er ikke magtkritik at stille sig op og råbe: 'Hahaha, du har dummet dig.' Det er, som jeg ser det, med til at polarisere noget, hvor vi ikke bliver klogere. Vi bliver ikke mere eftertænksomme. Vi bliver bare mere hadefulde.«
Men Jonatan Spang er ikke enig i Bent Winthers analyse, forklarer han i podcasten over en telefonforbindelse fra Tenerife.
Den erfarne satiriker tror udmærket, at seerne kan fornemme, når programmet bliver mere satirisk end korrekt.
»Jeg er med på, at Bent Winther ønsker, at vi skal holde os tættere til fakta for ikke at mislede publikum. Men der tror jeg bare, at min tillid til publikum er større end Bent Winthers,« siger han og fortsætter:
»Min oplevelse er faktisk, at de godt kan forstå, at vi laver nogle vittigheder. De er så baseret på fakta, men at der selvfølgelig er noget overdrivelse og noget sjov i det – og at de egentlig godt kan skille det ad.«