Tadej Pogacar kørte alene over toppen af Col du Galibier i 2.642 meters højde. Jonas Vingegaard lå sekunder efter. Han var over syregrænsen. Han så sig bagud, som spejdede han efter hjælp. Tadej Pogacar susede ned ad vejen, der var våd af smeltende ismasser.
Tre måneder efter sit styrt på nedkørslen i Baskerlandet Rundt havde Jonas Vingegaard ikke tid til frygt. Han måtte koncentrere sig om vejen, asfalten, svingene. På isvåde veje i over 2.500 meters højde susede han mod dalen i kamp for at begrænse tidstabet.