Jeg forsøgte at få min venindes opmærksomhed, men den blev stjålet af noget andet. Du har sikkert oplevet det samme

I takt med at skærmen har indtaget vores hverdag, har relationerne til mine venner ændret sig. De er ikke længere til stede på den måde, de var engang. Det giver god mening, forklarer eksperter. For vores personlige relationer har ændret sig markant efter skærmens indtog.

Mine relationer har ændret sig, og jeg føler mig oftere afvist af mine venner efter skærmens indtog. Mathias Svold

»Hvorfor det?« spørger jeg min veninde som opfølgning på det, hun lige har fortalt mig. Men svaret lader vente på sig.

Vi sidder lige over for hinanden på et bord-bænkesæt, og selvom vores samtale burde være hendes primære fokus lige nu, har noget andet fanget hendes opmærksomhed – telefonen.