De Konservatives Rasmus Jarlov kommer nu med en hård kritik af politiet i sagen om anholdelsen af den 43-årige chefredaktør Adam Dyrvig Tatt.
Rasmus Jarlov skriver på det sociale medie X, at han er »virkelig overrasket« over, at »så mange« mener, at politiet har lov til at uddele fysiske straffe, hvis en borger »gør noget forkert over for politiet«.
»Det er en helt vanvittig holdning. Politiet skal stoppe lovovertrædelser. De skal ikke bruge vold ud over, hvad der er nødvendigt for at gøre dette. De skal ikke rende rundt og tæve borgere og sprøjte peberspray i øjnene på dem som straf, hvilket er, hvad der skete her. Det var ikke nødvendigt for at stoppe manden,« skriver politikeren med henvisning til Adam Dyrvig Tatt.
Anholdelsen af Adam Dyrvig Tatt udspillede sig onsdag den 13. september. Her blev den 43-årige chefredaktør stoppet af en motorcykelbetjent på Christianshavn, fordi han holdt sin telefon i hånden, mens han cyklede.
Betjenten ville give chefredaktøren en bøde for forseelsen, men Adam Dyrvig Tatt spurgte ind til grundlaget for bøden. Efter yderligere diskussion fik chefredaktøren at vide, at han var anholdt, og han ville derefter tage et skridt væk for at ringe til sin kone.
Betjenten opfattede det som et flugtforsøg, og Adam Dyrvig Tatt husker, at en anden betjent kom løbende, og at de to betjente fik lagt ham ned.
Det endte med, at Adam Dyrvig Tatt blev fikseret af fire betjente under anholdelsen, ligesom en betjent gav ham peberspray, som det fremgår af videoen øverst i artiklen.
Selvom det ikke står helt klart, hvad der præcis gik forud for anholdelsen, har flere aktører sagt – blandt andet til Berlingske – at betjentene agerede for voldsomt i deres anholdelse af Adam Dyrvig Tatt.
Senere har andre debattører kastet sig ind i debatten med et andet synspunkt. Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, har sagt til Berlingske, at den 43-årige chefredaktør blot kunne have ladet være med at diskutere med politiet og have oplyst sit navn og fødselsdato til politiet med det samme. Derved kunne Adam Dyrvig Tatt have undgået at blive fikseret og udsat for peberspray.
Morten Dahlin henviste til, at Adam Dyrvig Tatt selv har forklaret, at han ikke udleverede sit navn og sin fødselsdato til betjenten, selvom betjenten spurgte efter disse oplysninger.
Men det retfærdiggør ikke betjentenes ageren i sagen, mener Rasmus Jarlov. Han skriver på X, at betjentene forsøgte at hævne sig på Adam Dyrvig Tatt:
»Det var hævn, fordi de syntes, han var irriterende og udfordrede deres autoritet, hvilket deres egoer ikke kunne klare. Ingen bør bakke det op.«
Politiken har forelagt Rasmus Jarlovs kommentarer for Politiforbundets formand, Heino Kegel. Han er forbløffet over kritikken:
»Det, du læser op, har jeg da kun hovedrysten tilovers for,« siger han til avisen.
Heino Kegel tilføjer:
»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man hænger mine kollegaer ud på den måde i folkedomstolen. Det er – for at sige det pænt – noget svineri«.
Adam Dyrvig Tatt endte med at blive sigtet for fire forhold af politiet. Dyrvig Tatt er blandt andet sigtet for at forhindre politiets arbejde efter straffelovens paragraf 119, stk. 4. Det har hans advokat, Mads Kruse, oplyst til Politiken.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har siden oplyst, at myndigheden har indledt en undersøgelse af sagen.
