Jeg flygtede 20. december 2009 for at skaffe hjælp til mig selv og de to yngre drenge, der også var anbragt i plejefamilien.
Plejefar havde som altid sendt os ud i kulden klokken syv om morgenen. Da vi endelig måtte komme ind, glædede jeg mig til at tegne og høre musik. Men så ville deres adoptivsøn, som de altid behandlede som en lille kejser, og som altid behandlede os plejebørn som sine undersåtter, udenfor. Plejemor sagde, jeg skulle fise med ham ud. Da jeg sagde, at mine støvler var våde, beskyldte plejefar mig for at have gjort dem våde med vilje, mens han bankede mit hoved ind i en betonvæg og slog mig med sine sikkerhedssko.