Det er en gigantisk investering i dansk forsvar. Men det er også uhyre kontroversielt.
Interne dokumenter fra regeringens koordinationsudvalg blotlægger regeringens prioriteter i forhold til de 19 milliarder kroner, som den lægger op til at bruge på nyt luftforsvar.
Beskyttelsen mod angreb fra luften skal leveres hurtigt og til en rimelig pris, og det kan et særligt israelsk luftforsvarssystem være garant for, viser de interne dokumenter, som Berlingske har set.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil på ingen måde afvise at købe israelske våben for milliarder af kroner.
»Det danske forsvar råder i dag over flere systemer, der er produceret af israelske virksomheder, og jeg ser ikke noget til hinder for, at vi kan købe flere våben produceret i Israel,« skriver ministeren til Berlingske.
Koordinationsudvalgets opgave er at behandle regeringens vigtigste sager, og i det såkaldte K-udvalg sidder blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
I udvalgets dokumenter bruges et israelsk system til 18,6 milliarder kroner som et bud – en såkaldt »referenceprofil« – på, hvad et nyt jordbaseret luftforsvar kan koste. Dette især, fordi systemet kan leveres hurtigt.
Samtidig er systemet ifølge dokumenterne billigere end et alternativt system – en kombination af et amerikansk og norsk system. Dette vurderes ifølge papirerne at koste 25,4 milliarder kroner.
Tempoet for opbygningen af luftforsvaret er vigtigt for regeringen, og ifølge K-udvalgets dokumenter kan det israelske system levere på regeringens ambitioner om at opruste det danske militær hurtigere.
»Fremrykningshastigheden har været et væsentligt hensyn, hvorfor den økonomiske referenceprofil er baseret på et israelsk luftforsvarssystem, der umiddelbart vurderes at kunne leveres hurtigt,« fremgår det.
Men et sådan våbenkøb er politisk eksplosivt i Danmark.
Forligspartier advarer
Radikale Venstre og SF er med i forsvarsforliget, og begge partier finder det problematisk, hvis Danmark som led i planen om at øge forsvarsudgifterne med 40 milliarder kroner i 2024-2028 lægger ordren i Israel, der på sjette måned fører blodig krig mod Hamas i Gaza.
»Oplysningerne i K-udvalgets papirer bekymrer mig,« siger SFs forsvarsordfører, Anne Valentine Berthelsen, hvis indvendinger er af både praktisk og moralsk karakter.
Hun påpeger for eksempel, at Folketinget i foråret 2023 købte israelsk artilleri fra Elbit, som skulle leveres hurtigt, men at våbnene tilsyneladende er forsinket, som Altinget har beskrevet.
Og så minder Anne Valentine Berthelsen om, at Den Internationale Domstol (ICJ) i øjeblikket undersøger Israel for anklager om folkemord i Gaza.
Radikale Venstres forsvarsordfører, Christian Friis Bach, er umiddelbart også kritisk over for at købe våben fra Israel. Det skyldes blandt andet de etiske problemstillinger, der kan være forbundet med et sådan køb.
Eksempelvis, hvis der i luftforsvaret indgår komponenter fra ulovlige israelske bosættelser, eller hvis der er klare indikationer på, at leverandøren bag klart har været involveret i en konflikt, hvor der er risiko for en overtrædelse af folkeretten.
»Her kan være nogle røde linjer,« siger Christian Friis Bach.
Hurtig levering er vigtig for regeringen
De etiske spørgsmål, som Radikale Venstre og SF rejser, skal vejes op imod de politiske ønsker om hurtigt at styrke det danske forsvar.
Ved pressemødet om dansk forsvar i forrige uge betonede statsminister Mette Frederiksen også behovet for, at det skulle gå stærkt.
»Hvis vi i højere grad skal kunne forsvare Danmark og vores soldater mod luftangreb, så har vi brug for at opruste endnu hurtigere,« sagde Mette Frederiksen.
K-udvalgets dokumenter er dateret 6. marts og altså skrevet kort inden pressemødet 13. marts, hvor regeringen præsenterede planen om at fremrykke investeringer, udvide værnepligt til kvinder og give mere økonomisk støtte til Ukraines kamp mod Rusland.
Planens tungeste udgifter er Hærens 1. Brigade, der skal blive en tung brigade med op til 6.000 soldater, som er delvist kampklar allerede fra 2028, og det jordbaserede luftforsvar.
I dag er Forsvarets evne til at levere luftforsvar begrænset til skibe og kampfly.
Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke lagt sig fast på en specifik leverandør i forhold til det jordbaserede luftforsvar, fremgår det af notaterne fra K-udvalget.
Der lægges op til, at valg af leverandører skal ske på baggrund af en »forudgående merkantil proces«, hvor blandt andet leveringstid, kvalitet, forsyningssikkerhed og interoperabilitet – evnen til at arbejde sammen med andre systemer – tages i betragtning.
Ikke desto mindre vil det for SF og Radikale Venstre være en gigantisk kamel at sluge, hvis Folketinget køber israelske våben for mange milliarder kroner.
På SFs landsmøde tidligere i marts understregede formand Pia Olsen Dyhr ifølge Jyllands-Posten, at Israel udøver en »alt, alt for brutal reaktion« i Gaza, hvor »det forståelige og begrundede ønske om at nedkæmpe Hamas helt åbenlyst er gået alt for vidt og har ramt civile og uskyldige i flæng«.
Fredag i sidste uge kaldte SF-formanden sig i Jyllands-Posten »meget kritisk« over for køb af våben i Israel, og samme dag forklarede SFs forsvarsordfører, Anne Valentine Berthelsen, Politiken, at man skal overveje grundigt, om det er nødvendigt at købe israelske våben.
Oplysningerne i K-udvalgets dokumenter gør ifølge SF-ordføreren advarslen endnu mere presserende.
Huller i forsvaret
Danmark har tre separate NATO-styrkemål i forhold til jordbaseret luftforsvar, som kan beskytte samme områder i længere tid end skibe og kampfly:
Ét mål gælder et langtrækkende system med en rækkevidde på mindst 50 kilometer.
Ét gælder et kortrækkende system med en rækkevidde på minimum 15 kilometer.
Ét er tiltænkt, men ikke begrænset til beskyttelse af hærstyrker.
Regeringen vil investere i et langtrækkende luftforsvarssystem, som kan beskytte en flyvestation eller havn mod eksempelvis indkommende missiler fra Kaliningrad, hvis der skulle blive krig. I NATO-øjemed er Danmarks rolle nemlig at kunne opsamle og videresende tropper, forsyninger og materiel til fronten i for eksempel Baltikum.
Dertil vil den indkøbe et par kortererækkende systemer, heriblandt et, som Danmarks kampklare brigade kan få med i felten til at modgå angreb fra for eksempelvis helikoptere og kampfly, hvis den skulle blive indsat i krig.
I papirerne fra K-udvalget er der nævnt to modeller for det samlede indkøb.
Den ene mulighed er et israelsk luftforsvarssystem, som ikke nævnes ved navn.
Ifølge militæranalytiker Rasmus Ross fra Forsvarsakademiet er systemet David’s Sling, der indgår i det israelske luftforsvar Iron Dome og produceres af Rafael Advanced Defense System, det mest sandsynlige bud ud fra en militærfaglig vurdering.
Den anden mulighed er en kombination af det amerikanske Patriot og det norske Nasams luftforsvarssystem, som samlet set vurderes at koste 25,4 milliarder kroner – 6,8 milliarder kroner mere end det israelske.
Hans Peter Michaelsen har 41 års erfaring i Forsvaret, herunder i materieltjenesten, og er i dag uafhængig forsvarsanalytiker. Han kender ikke praksis i Israel, men når det handler om våbenindkøb i USA, er både pris og leveringstid i sidste ende noget, man forhandler med regeringen, forklarer han.
Det betyder ifølge ham, at prisen i K-udvalgets papirer kun kan være et estimat.
»Og hvis man forhandler med den amerikanske regering, kan man måske komme lidt foran i leveringskøen, fordi man er en god allieret. Der kan ske meget,« siger Hans Peter Michaelsen.
David’s Sling
Ud over de mange milliarder kroner vil det jordbaserede luftforsvar også kræve hænder. K-udvalgets dokumenter anslår, at bemandingen til to kortrækkende og et langtrækkende system vil kræve omkring 500 årsværk plus yderligere cirka 100 værnepligtige og 50 reservister.
Der bliver altså oprustet, og et politisk kardinalpunkt er, at det skal ske med en vis hastighed.
Spørgsmålet er dog, om Forsvaret reelt kan vide sig sikker på, om en israelsk producent kan levere til tiden.
Altinget har i februar 2024 eksempelvis beskrevet, hvordan de kontroversielle indkøb af israelske kanoner og raketkastere fra leverandøren Elbit kan være forsinkede. Regeringen havde ellers også ved den lejlighed lagt til grund, at det militære udstyr kunne leveres hurtigt.
Forsvarsakademiets Rasmus Ross hælder umiddelbart til, at et israelsk system er den bedste løsning for det danske forsvar, men han påpeger også de mulige udfordringer ved leveringstiden.
»Det israelske system får gode tilbagemeldinger. Der er dog helt klart noget i forhold til produktionslinjerne, om de kan levere, når Israel er i krig, og om sådan en situation kan opstå igen, når vi står med håret i postkassen,« siger han.
Ifølge Rasmus Ross er det dog et argument for et israelsk system, at det er markant billigere.
»Vi ville kunne købe mere, hvis vi købte David's Sling. Til gengæld har Patriot bare en rigtig god track record. Patriotsystemet er lige nu udstationeret i Ukraine, hvor de har rigtig gode erfaringer med det. Det har vist sig meget effektivt. Så jeg ville have svært ved at sige noget fuldstændigt entydigt. Men skeler jeg lidt til prisen, ville jeg kigge til David's Sling,« siger han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil da heller ikke afvise et Israelsk milliardindkøb:
»Jeg er positivt indstillet over for at købe og anskaffe materiel i alle lande, inklusive Israel, så længe landene ikke er omfattede af internationale sanktioner,« lyder det i en mail fra Troels Lund Poulsen.
Omvendt understreger SFs forsvarsordfører, Anne Valentine Berthelsen, at partiet er »meget imod« indkøb fra Israel.
»Jeg håber, at forsvarsministeren kan se fornuft i vores argumenter. ligesom han må kunne se, at SF ikke er det eneste parti, som er imod.«
Men Israel kan levere hurtigt og billigt, og er det ikke tungtvejende hensyn?
»Jo, men der er også andre hensyn – herunder hensynet til folkeretten, en verserende Elbit-undersøgelse, at vi skal støtte den europæiske forsvarsindustri og spørgsmålet om, hvorvidt det israelske udstyr kan doneres til Ukraine,« siger Anna Valentine Berthelsen:
»De hensyn er lige så tungtvejende, mener jeg.«