Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik. En uge præget at kommunal- og regionsrådsvalg.
Vi skal i dag læse om, hvordan en otte år gammel bøder sætter en stopper for to virksomheders mulighed for at få coronamomslån samt en historie om, hvordan flere pædagoger oplever af få mundkurv på af kommunen.
Først begynder vi dog hos en historie om regeringens eget hold af eksperter, der ikke føler sig hørt i forhold til coronahåndteringen.
Er du denne morgen i humør til at slå ørerne ud, kan du lytte til Berlingskes nyhedsoverblik lige her:
Og så til dagens historier:
Regeringens egne eksperter undrer sig over ikke at være blevet hørt, da corona igen blev udråbt til at være »samfundskritisk«
Vi starter med en historie her fra Berlingske.
Ved coronapressemødet i Spejlsalen sidste mandag viste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en rapport frem, udarbejdet af regeringens hold af eksperter.
Nu fortæller flere eksperter, der har været med til at udarbejde rapporten, at den har ligget færdig i mere end to måneder med en række centrale anbefalinger, som tilsyneladende er blevet overhørt af regeringen og myndighederne.
I rapporten står en lang række anbefalinger, der ifølge eksperterne måske kunne have forhindret, at man er endt i en situation, hvor størstedelen af Folketingets partier pludselig så sig nødsaget til at handle resolut på coronatruslen i samfundet og følge regeringens indstilling om igen at klassificere covid-19 som en såkaldt »samfundskritisk sygdom« mindst en måned frem.
»Jeg undrer mig over, at man har bedt os om at lave så stort et arbejde for så ikke at bruge det bedre. Det er mærkeligt for mig,« siger Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og en af eksperterne bag rapporten.
I rapporten kommer ekspertgruppen med 82 anbefalinger til coronahåndteringen. Heriblandt opfordring til frivillige tiltag og advarsler imod at true med restriktioner.
»Det bekræfter et billede af en regering, der forsøger at håndtere det her i lukkede cirkler,« lyder kritikken fra Martin Geertsen, Venstres sundhedsordfører.
Du kan læse historien her.
Klimatopmødets største aftaler
I dagens Politiken kigger de tilbage på de vigtigste aftaler, der kom ud af klimatopmødet, COP26 i Glasgow, som endte søndag.
Danmark og Costa Rica var frontløbere i en alliance om at sætte en slutdato på olie- og gasudvinding – flere lande som for eksempel Frankrig, Sverige og Grønland fulgte trop og indgik i alliancen.
Derudover blev der underskrevet en aftale mellem 103 lande om at mindske metanudledningen med 30 procent i 2030.
46 lande blev enige om at udfase kulkraft inden 2050, så vidt muligt. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) annoncerede et dansk bidrag på 100 millioner kroner til initiativet.
Sammen med USA, Storbritannien og Marshalløerne har Danmark underskrevet en erklæring om, at al skibsfart skal være klimaneutral. Skibsfart står på nuværende tidspunkt for cirka tre procent af verdens samlede udledning.
Du kan læse nærmere om de forskellige aftaler i Politikens artikel her
Bestyrelsesmedlems otte år gamle dom stopper momslån
Sønderjyde og erhvervsmand Ingo Walterscheid fik for otte år siden en bøde på 1.000 kroner for at køre i nevøens tysk indregistrerede bil i Danmark.
Nu har den gamle bøde sat en stopper for, at to virksomheder, hvor Ingo Walterscheid er bestyrelsesmedlem, kan få rentefri momslån oven på coronakrisen.
En historie du kan læse her hos Berlingske.
Det handler om virksomhederne GMAF Circular Medico og Visitet, som har investeret 20 millioner kroner i udvikling og produktion af miljøvenlige cirkulære mundbind til sundhedsvæsenet i Danmark, hvor plastmaterialet i mundbindene kan genanvendes.
Ingo Walterscheid kalder det »helt grotesk«, at en »bagateldom« kan føre til, at virksomhederne ikke kan få momslån.
Sagen er en konsekvens af en bestemmelse i loven om rentefrie lån til virksomheder, som kan udløse afslag på lån, hvis personer i ejerkredsen, i virksomhedens bestyrelse eller i dens direktion inden for de seneste ti år er »dømt for skatte- eller afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens paragraf 289«.
En sag, som erhvervsorganisationen DI i Berlingske mandag kalder »helt uproportional« og efterlyser »politisk fokus på«, da der er flere eksempler i samme boldgade.
»Køb nu, betal senere«-muligheder fanger unge med ondt i økonomien
I dagens Jyllands-Posten fortælles historien om den 24-årige østjyde Lars Jensen, hvis verden ramlede sammen, da han pludselig stod med en gæld på 200.000 kroner for »køb nu, betal senere«-tilbud.
Han fortæller, hvordan der hver uge lå breve med rykkere og inkassovarsler i postkassen.
Han er dog bare én ud af flere unge, der er blevet fanget i samme onde spiral.
En undersøgelse, foretaget af Epinion for Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, viser, at 16 procent af de unge forbrugere (18-30 år) inden for det seneste år har købt en vare og udskudt betalingen. Blandt unge, der havde betalingsproblemer, har 38 procent benyttet sig af denne betalingsform.
Tallene viser, at det kan være problematisk at udskyde betalinger, ifølge formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip. Hun understreger, at det også er bekymrende, da denne betalingsform appellerer til forbrugere, der i forvejen er i betalingsproblemer og er impulskøbere.
»Derfor foreslår vi, at disse kreditordninger bliver omfattet af reglen om 48 timers betænkningstid, som lige nu kun gælder for bestemte typer af forbrugslån. Dermed vil forbrugerne få mulighed for at genbekræfte, eller gebyrfrit fortryde, købet, 48 timer efter at afbetalingsordningen er indgået,« siger hun.
Du kan læse historien i Jyllands-Posten E-avis her.
Tavshedskulturen sejrer blandt pædagogerne, der får »mundkurv« på af kommunen
I en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforening, BUPL, viser det sig, at over halvdelen af de adspurgte pædagoger og pædagogfaglige ledere har undladt at ytre sig kritisk i offentligheden det seneste år, selvom de har haft lyst. De svarer hovedsageligt, at det er, fordi de frygter negative reaktioner fra kommunen eller ledelsen.
»Det er svært at få pædagoger til at stå frem med deres oplevelser, selvom der er mange, der oplever en svær hverdag. Derfor overrasker tallene heller ikke,« siger formanden for BUPL, Elisa Rimpler.
Du kan læse historien her hos Berlingske.
Også juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage reagerer på problematikken, som ikke er ukendt for ham.
»Man kan roligt sige, at det er et tilbagevendende problem. Jeg betragter det som et af de største menneskerettighedsproblemer, vi har i forvaltningen,« siger han.
Flere konkrete oplevelser beskrivelse i artiklen. Én af dem, der har oplevet en sådan situation, er pædagogisk leder i Ballerup Kommune Trine Reckeweg.
Hun har flere gange oplevet at få »velmenende råd og bekymring« fra sine kollegaer og sin ledelse ved offentlige udtalelser.
»Man får mundkurv på, men det er ikke de ord, de bruger. Jeg oplever, at det bliver sagt mellem linjerne, så alle ved, hvad det handler om,« siger hun.
Direktøren for Børne- og Ungeudvalget i kommunen Anne Vang kan dog ikke genkende udlægningen, tværtimod.
Det sker i dag:
Klokken 8.30 afholdes der pressemøde om kommunal- og regionalvalget og de tiltag, der skal sikre, at afviklingen af valget kan forløbe sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til covid-19. Med ved pressemødet er indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og næstformand i KL Martin Damm.
Klokken 9 fortsætter Retten i Randers en sag mod en far og hans søn, som er anklaget for at have dræbt hustruen/moderen i familien. Ifølge anklageskriftet var det sønnen der stak kvinden, fordi moderen ikke var rettroende muslim, og fordi hun havde afvist at overgive et skøde på en ejendom til sin mand. Ifølge anklageskriftet var drabet planlagt.
Klokken 20.45 spiller det danske herrelandshold i fodbold kamp på udebane mod Skotland i VM-kvalifikationen.
Således opdateret ønskes du en god start på ugen!