Især én forstadskommune tiltrækker nye indbyggere: »Vi har faktisk ikke lyst til at flytte ud af byen«

En ung kvinde flankeret af en ung mand med baby på armen kommer gående op ad havegangen til den gule murstensbungalow.

De sender vurderende blikke i retning mod bygningen, inden der bliver udvekslet håndtryk med den mørkhårede mand i sort jakkesæt og skjorte, der står i døren til det lille hus. Han må have en oplevelse af deja-vu denne søndag middag.

For kort efter kommer endnu et ungt par gående med et barn på armen. Det gentager sig yderligere et par gange, og var det ikke for den skiftende påklædning og de forskellige frisurer, ville det ligne et samlebånd på en fabrik, der producerer interesserede købere til et hus i Gladsaxe Kommune med egen have.

Anne Ruge, Frederik Klavsen og sønnen Hans Christian har taget turen fra deres andelslejlighed på Nørrebro i København til åbent hus i Søborg i håbet om finde den fremtidige bolig, der er summen af alle deres ønsker. Der skal være have, flere kvadratmeter end i lejligheden, nærhed til familien i Nordsjælland, det skal være inden for budgettet.

»Vi har faktisk ikke lyst til at flytte ud af byen. Vi kan godt lide at bo i byen, og vi bruger byen rigtig meget. Vi ville ikke flytte, hvis vi ikke havde fået barn,« siger Anne Ruge.

De arbejder også begge i byen, og derfor er afstanden til arbejdspladserne afgørende for, hvor de vil slå sig ned.

»Vi vil meget gerne undgå for lang transport, og vi vil meget gerne bevare muligheden for at cykle. Jeg vil gerne kunne cykle på arbejde,« siger Frederik Klavsen.

Den unge familie matcher ikke alene nogle af de andre interesserede boligjægere denne søndag, men passer også ind i et mere generelt mønster, forklarer ejendomsmægler Ricco Clausen, der er indehaver af den Danbolig, der har det gule hus til salg.

»Vi ser rigtig mange nystartede familier med 1-2 børn, der skal have græs under tæerne, og de kommer typisk fra Frederiksberg eller Østerbro.«

De mange børnefamilier udgør en del af forklaringen på, at Gladsaxe Kommune sidste år havde over 6.000 tilflyttere. Et tal, der kun er overgået af landets fire største kommuner og Frederiksberg. Den gennemsnitlige liggetid for en bolig er ifølge boliga.dk 98 dage, det rækker til en 10. plads på listen over kommuner med kortest liggetid, og til sammenligning er en bolig til salg 565 dage i Struer, 219 dage i Aalborg og 161 dage i Rødovre.

Men det er ikke kun søgningen mod kommunen, der ud over Gladsaxe også rummer Søborg, Buddinge, Bagsværd og Mørkhøj, der er stor. Fraflytningen er tilsvarende lav. Det betyder, at Gladsaxe Kommune har en positiv balance på borgerregnskabet fra 2006-2017, der med godt 4.000 borgere på plussiden kun bliver overgået af København, Aarhus og Aalborg.

Den tendens mærker ejendomsmægleren Ricco Clausen også:

»Når jeg kommer ud og skal sælge ejendomme, kan jeg se, at de ældre har boet i deres huse i rigtig mange år. Man kan flytte til Gladsaxe som ung børnefamilie, og så kan man blive boende resten af sit liv,« siger han.

Tendensen er måske særligt markant i Gladsaxe, men går igen i en lang række af de andre kommuner, der ligger skulder mod skulder op ad København, og de er bevis på, at urbaniseringen og den massive søgning mod byen, som har været en global bevægelse i de sidste mange år, ikke kun handler om Kbh. K. og brokvartererne, men derimod hele hovedstadsområdet.

»Vi har brug for alle slags mennesker«

I hjertet af kommunen ligger Gladsaxe Rådhus og borgmesterkontoret, hvor socialdemokraten Trine Græse siden sidste år har haft udsigt til Søborg Hovedgade. Hun fortæller, at kommunen ikke behøver en strategi for at lokke borgere til, for de kommer af sig selv.

»Vi er en børnevenlig kommune med nogle gode boligområder, og selvfølgelig spiller det også ind, at vi har den beliggenhed i nærheden af København,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvilke konsekvenser den store tilflytning har for kommunen, matcher hendes beskrivelser på mange måder den udvikling, som man også kender fra Københavns Kommune. Det har bidraget positivt til kommunens økonomi, men det har også skabt øget pres på infrastrukturen, og der er blevet mere trafik i kommunen, særligt fordi der i de seneste år også er skabt flere arbejdspladser i kommunen, så folk i stigende grad pendler ind på job.

»Vi er nødt til at gøre noget, for at få nedbragt antallet af biler i området. Når man snakker trafikale løsninger, har vi brug for, at man ikke kun kigger i centrum af København, for man skal huske på, at vi er en stor del af den udvikling, der er i hovedstadsområdet,« fastslår hun, mens hun viser rundt på det grønne område, der omgiver rådhuset.

Men også de stigende boligpriser er noget, borgmesteren er meget opmærksom på, for som hun siger, så er »mangfoldighed en styrke«, men noget man skal arbejde aktivt for at bevare.

»Vi har brug for, at der er alle slags mennesker. Der skal både være plads til, at der kan bo ufaglærte, skolelærere, politibetjente, og pædagoger skal også kunne bo her. Men vi har også brug for de højtuddannede, som vores virksomheder også har brug for. Der skal være plads til det hele. Ellers får man et amputeret samfund, hvis det bliver alt for polariseret.«

{embedded type="node/" id="61976096"}

Et par kilometer fra det gule hus har familien Oxtorp fundet vej til en anden boligfremvisning. Familien, der består af Peter, Liliya og datteren Jasmin bor i Farum, men vil gerne tættere på København og datterens bedsteforældre på Amager. Men den fremtidige bolig skal ligge i et trygt område, og så er det også vigtigt, at budgettet ikke bliver overophedet.

»Jeg savner virkelig København. Vi flyttede til Farum for at komme tættere på naturen, fordi vi boede tæt på en stor vej. Men der er bare lidt for stille,« siger Liliya og bliver suppleret af Peter:

»Vi er lidt urolige for, om der kunne være en boble på boligmarkedet, så vi vil helst ikke sætte os for hårdt,« forklarer han.

Derfor søger de så tæt på hovedstaden, hvor ønsket om tryghed, budget og drømmen om have kan gå op i en højere enhed.

Boligpriserne trækker folk til forstæderne

På den måde står familien Oxtorp med et regnestykke, som mange andre, der vil bo tæt på hovedstaden kender, og det forklarer også, hvorfor det netop er et sted som Gladsaxe Kommune, der er oplever stor interesse:

»Boligpriser og lønninger regulerer folks adfærd,« siger forsker i dansk byøkonomi, Ismir Mulalic, der er lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning og tilføjer:

»Der er mange, der helst vil bo inde i centrum af København. Men boligpriser gør det umuligt for mange, så man vælger en omegnskommune, der tilbyder en god bolig, gode institutioner, gode indkøbsmuligheder og god kollektiv trafik, men du er stadig tæt på, hvis du skal bruge byen.«

Da folk søgte mod byen i 1930erne handlede det helt generelt om at finde arbejde og få smør på brødet, forklarer forskeren. Jobmulighederne fylder stadig meget i folks søgning mod byerne, men siden 1970erne er det blevet tiltagende vigtigt at bo steder, hvor folk kan bruge penge.

»Det kalder vi consumer cities, og det skyldes, at når vi bliver rigere, så stiger vores efterspørgsel på alt muligt. Vi vil gerne bo tæt på en lufthavn, og vi vil gerne bo tæt på restauranter, cafeer og kultur,« forklarer Ismir Mulalic.

Tilbage i den gule bungalow bekræfter Frederik Klavsen og Anne Ruge den udlægning:

»Vi bor stadig på Nørrebro og kan stadig bare trække barnevognen ned på en restaurant og spise, og det ved jeg ikke, om man kommer til, hvis vi flytter herud. Men muligheden er der, så håbet er, at man kommer til at bruge det,« siger Frederik og bliver bakket op af Anne:

»Ja. Og det er så åndssvagt, for jeg er ikke engang københavner. Jeg er fra Hillerød. Men der er noget med den bymentalitet, som jeg identificerer mig med.«