En række interne dokumenter forstærker nu kritikken af Rigshospitalets ledelse i skandalesagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Det viser sig nu, at Rigshospitalets øverste ledelse for halvandet år siden i en intern manual fik en klar pejling om, at hospitalet skulle orientere en række kræftsyge børn om, at de var smittet med livsfarlig skimmelsvamp fra Rigshospitalet.
Men trods manualen reagerede ledelsen ikke. I stedet sagde Rigshospitalet i halvandet år intet om, hvad de vidste til de pårørende til en 11-årig dreng, der døde efter en skimmelinfektion.
Det møder kritik fra lektor Kent Kristensen, der forsker i sundhedsjura ved Aalborg Universitet.
»De her oplysninger burde have overbevist ledelsen om, at man skulle række ud til de patienter, der blev smittet under udbruddet,« siger Kent Kristensen, der har fulgt afdækningen af Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp tæt.
Men den besked fik en række kræftsyge børn og deres pårørende altså ikke.
Rigshospitalets ledelse blev via mail 11. januar 2023 orienteret om en manual for håndtering af udbrud med smitsomme sygdomme.
Selvom denne som udgangspunkt ikke dækker infektioner med skimmelsvamp, fastlagde manualen, hvordan Rigshospitalet »skal organisere og håndtere udbrud som det aktuelle i 5054«.
Sådan lød det i mailen fra en chefkonsulent til Rigshospitalets direktør, Rasmus Møgelvang, og medlemmer af den ekspertgruppe, der har forsøgt at bekæmpe skimmeludbruddet.
De kræftsyge børn er indlagt på afdeling 5054 på Rigshospitalet.
Af vejledningen fremgik det klart og uden forbehold, at smittede patienter og deres pårørende »skal informeres«.
Holdt i mørke
Dagen efter at vejledningen blev udsendt, blev Rigshospitalets direktion 12. januar orienteret om, at seks kræftsyge børn med al sandsynlighed var blevet smittet med den alvorlige type skimmelsvamp Aspergillus flavus, der stammer fra Rigshospitalets bygninger.
Direktionen blev ved denne lejlighed også oplyst om, at en 11-årig dreng formentlig var død på grund af denne infektion. Alligevel blev familien til drengen ikke informeret om den formodede dødsårsag.
Det samme gjorde de ansvarlige politikere i regionsrådet.
Familier og politikere fik først den fulde sandhed om Rigshospitalets medansvar i børnenes livsfarlige infektioner, da Berlingske begyndte at dække sagen fra januar i år.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen er de nye oplysninger et problem for Rigshospitalet. Han hæfter sig ved, at ledelsen dagen efter oversendelsen af vejledningen blev orienteret om, at hospitalet med stor sandsynlighed havde en andel i den 11-åriges død.
»Dokumentet burde have bestyrket hospitalsledelsen om, at man naturligvis skulle række ud til de smittede patienter,« siger han.
For familierne kan det være afgørende at blive oplyst om kilden til en infektion, så de kan søge om erstatning efter de skader, de har fået, mens de er indlagt på Rigshospitalet. Familien til den 11-årige dreng søgte af egen drift erstatning og fik det tildelt i slutningen af april i år.
Da Berlingske begyndte at dække sagen i januar i år, var ingen af de kræftsyge børn, der var blevet smittet med skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger før januar 2023, klar over hospitalets ansvar for infektionerne.
Den information fik de ikke, selvom kræftsyge børn kan risikere at dø af en skimmelinfektion. Som det altså skete for den 11-årige dreng.
Rigshospitalet vurderede dengang ikke, at det var lovligt at række ud til børnene og deres pårørende. Den vurdering har Rigshospitalet efterfølgende ændret, efter Patienterstatningen har bedt hospitalet om det.
Ifølge den seneste opgørelse fra Rigshospitalet er 27 patienter og en ansat blevet ramt af den særlige skimmelsvamp Aspergillus flavus fra 2017 og til i dag. Dette gælder blandt andet meget immunsvækkede kræftsyge børn og voksne, der kan have svært ved at modstå sådan en infektion.
»En søgt forklaring«
Rigshospitalet oplyser til Berlingske, at vejledningen var en »god inspiration til at organisere arbejdet«, selvom den var rettet mod udbrud med smitsomme sygdomme og ikke det aktuelle udbrud med skimmelsvamp, hvor patienterne ikke har smittet hinanden.
Rigshospitalet mener dog ikke, at vejledningen skulle have åbnet for, at blandt andet den 11-årige drengs pårørende var blevet orienteret om sagens rette sammenhæng:
Altså at hans dødsfald formentlig skyldtes svamp i bygningerne.
For drengen døde i december 2022, altså en måned før vejledningen blev udsendt, og vejledningen gælder ikke tidligere patienter, vurderer Rigshospitalet.
»Du spørger til en konkret og usædvanlig situation, hvor der kommer ny viden fra et forskningsprojekt vedrørende patienter, der ikke længere er i forløb på hospitalet. Det er ikke inden for vejledningens område,« skriver Rigshospitalet til Berlingske.
Det var via et forskningsprojekt fra Statens Serum Institut, at Rigshospitalet først opdagede forbindelsen mellem skimmelsvamp i bygningerne og patienters skimmelinfektioner.
Sundhedsjurist Kent Kristensen er imidlertid ikke enig i Rigshospitalets fortolkning af vejledningen. Det fremgår heller ikke af vejledningen, at hospitalet ikke må række ud til patienter, der tidligere har været i behandling.
»Jeg synes, at det virker som en søgt forklaring, at man ikke mener, at vejledningen gælder tidligere patienter, når de er en del af samme udbrud. Jeg synes tværtimod, at vejledningen burde bestyrke ledelsen i, at man skulle informere patienterne under et udbrud.«
Også Søren Birkeland, professor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, læser vejledningen som et pejlemærke om, at patienter smittet med skimmelsvamp på Rigshospitalet burde have været informeret om årsagen til infektionen.
»Vejledningen understøtter da også det mere generelle princip jævnfør såvel sundhedsloven som klage- og erstatningsloven, at patienter, som udsættes for hospitalserhvervet infektion, i udgangspunktet skal informeres herom og dette uanset infektionens art. Og dette gælder naturligvis Rigshospitalet, lige såvel som det gælder andre hospitaler i og uden for Region Hovedstaden« siger Søren Birkeland.
Kritisabelt forløb
Også i regionen undrer man sig.
Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget (K) i Region Hovedstaden, vil ikke vurdere, om vejledningen var gældende i forhold til det konkrete smitteudbrud. Det er op til eksperter at vurdere, mener han.
Men ifølge ham understreger det, at skimmelsagen har været håndteret rodet.
»Jeg synes, at det her bekræfter, at forløbet har været kritisabelt. Det skal der rettes op på, og det er også min opfattelse, at det er sket efterfølgende. Men i så alvorlig en situation, hvor der har været tvivl om juraen, har man en forpligtelse til at udfordre sig selv.«
Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum oplyser, at han har drøftet forløbet med sundhedsformanden flere gange.
»Det har været en konstruktiv dialog, og vi er enige om, at forløbet kunne have været håndteret bedre initialt.«
Berlingske har også forelagt eksperternes kritik for Rigshospitalet. Her oplyser vicedirektør Jannick Brennum, at man i 2023 ikke vurderede, at der var hjemmel til at kontakte tidligere patienter på baggrund af oplysninger fra et eksternt forskningsprojekt.
»Efter dialog i år med Patienterstatningen har vi revurderet den linje og kontaktet tidligere patienter,« skriver Brennum.
Vicedirektøren svarer ikke på kritikken af, at vejledningen burde have givet anledning til, at man allerede i januar 2023 rakte ud.
Jannick Brennum oplyser i øvrigt, at man »altid« informerer patienter om sygdomme, og at det er også sket i de konkrete tilfælde, hvor patienter på Rigshospitalet har fået en svampeinfektion.