International rapport om dansk udlændingecenter får hård kritik af eksperter: »dobbeltmoralsk«, »ensidig« og »problematisk«

Politikere og eksperter er forundrede over en væsentlig del af kritikken i rapporten om Udlændingecenter Ellebæk, som Europarådets Torturkomité står bag. Komiteen har afveget fra et væsentligt princip i grundige undersøgelser, lyder kritikken, mens Kriminalforsorgen påpeger deciderede fejl.

I en rapport fra Europrådets Torturkomité bliver der rejst hård kritik af især de fysiske rammer og forholdene på Udlændingecenter Ellebæk, men kritikken er delvist uberettiget, mener blandt andre Kriminalforsorgen. Kristoffer Juel Poulsen/Ritzau Scanpix

Formanden for Fængselsforbundet havde tirsdag 7. januar travlt med at parere angreb på Twitter. Beskyldningerne mod ham og hans medlemmer var voldsomme:

»Hvad med at forsvare dine medlemmer ved at kræve, at de får et arbejde, hvor de ikke skal begå overgreb?« lød en af kommentarerne, mens en anden skrev: