Problemerne med vold i de københavnske folkeskoler er ikke løst – de er tilsyneladende blevet værre.
Det viser en ny og omfattende undersøgelse, som Københavns Kommune har foretaget blandt ansatte på hovedstadens folkeskoler. Berlingske har fået aktindsigt i undersøgelsen, der er foretaget i indeværende skoleår og derfor giver et aktuelt billede af udfordringerne.
Og de er ikke til at overse.
Ud af 5.498 adspurgte ansatte på byens 62 folkeskoler svarer 1.555 – hvilket svarer til 28 procent af de adspurgte – at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for vold på deres nuværende arbejdsplads.
Mange af episoderne bliver registreret som arbejdsulykker. Tal fra Københavns Kommune, som Berlingske har fået udleveret, viser, at der i 2024 blev registreret 1.303 arbejdsulykker med relation til vold.
Et udpluk af de konkrete episoder viser, at der er tale om alt fra mindre skrammer til hårde slag og spark mod lærere.
»Elev blev sur og slog og rev mig i fingeren,« lyder det fra en skole.
»Skadelidte vender sig mod eleven og får en knytnæve i hovedet og i maven. Dette fortsætter, indtil kollegaen stiller sig imellem,« lyder det fra en anden.
»Størstedelen af drengene begynder at råbe høje lyde og gå truende imod mig. Jeg siger, de skal stoppe, men forgæves. En del af drengene begynder at skubbe mig og begynder at slå mig hårdere og hårdere,« lyder beretningen fra en lærer i 7. klasse, der netop havde slukket for drengenes højlydte musik.
Millioner til tolærerordning
Den konservative københavnske børne- og ungeborgmester, Jakob Næsager, kalder antallet af voldsramte ansatte i hovedstadens folkeskoler »alt, alt, alt for højt«.
»Vi har monitoreret det siden 2019, så i forhold til hvor mange ansatte der er og stigende børnetal, så ser det ud, som om tallene er nogenlunde konstante. Men de er alt for høje,« siger Jakob Næsager.
Procentvis er det steget fra 26 procent i 2023 til 28 procent i 2025.
»Ja. Det er ikke lykkedes at stoppe udviklingen, så det går stadigvæk den forkerte vej.«
Han understreger, at han tager voldsproblemet »meget alvorligt«, og at hans forvaltning har sat flere ting i værk for at ændre udviklingen.
Eksempelvis, at forvaltningen har rykket en række støttefunktioner såsom skolepsykologer, socialrådgivere og støttepædagoger fysisk ud på skolerne.
Og at Københavns Kommune har afsat 150 millioner kroner til at ansætte ekstra skolelærere for, med borgmesterens ord, at sikre »tovoksenordning i alle klasser, børnehaveklasser og 1. klasser«.
»Vi tror på, at en tættere voksenkontakt er med til at forebygge, at nogle børn reagerer uhensigtsmæssigt. 150 millioner kroner betyder, at hver skole får omkring fem ekstra lærere fra det her skoleår,« siger han.
Overborgmesterkandidat »dybt bekymret«
Vold og forråelse i folkeskolen er ikke kun et københavnerproblem. Berlingske har gennem de seneste måneder beskrevet, hvordan vold og trusler mange steder er blevet hverdag.
Men få steder er den så veldokumenteret som i den københavnske folkeskole.
Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, at problemet har et »åbenlyst stort omfang«.
»Jeg har fulgt meget med i den her udvikling, som Berlingske har beskrevet, og jeg er dybt bekymret. Alle har ret til en skole, der er tryg,« siger hun.
Socialdemokratiets overborgmesterkandidat vil i de kommende uger fremlægge Socialdemokratiets bud på, hvordan folkeskolen skal se ud i København.
»Og der vil vi dykke mere ned i, hvilke redskaber vi mener der skal bruges. Der findes ikke en snuptagsløsning, så vi vil gå relativt grundigt til værks,« siger hun.
Lærerformand: »Alvorligt«
Formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, kalder det »meget alvorligt«, at 1555 ansatte har angivet, at de har været udsat for fysisk vold inden for et år.
»Det har store konsekvenser for lærere, når de udsættes for fysisk vold. På nogle skoler er det stort set de samme episoder, der udspiller sig flere gange – uden at det bliver håndteret. Det er meget bekymrende,« siger hun.
I undersøgelsen svarer 86 procent, at de har fortalt en leder om volden.
75 procent svarer, at der er gjort en indsats for at håndtere volden.
56 procent svarer, at den fysiske vold stadig finder sted.
Katrine Fylking mener, at lærere har brug for bedre handlemuligheder, når en elev bliver voldelig.
»Både i form af fysiske rum, man kan skabe ro i, og flere lærere, der kan håndtere opgaven,« siger hun.
Hun er dog bekymret for, hvordan det vil gå, når Københavns Kommune de kommende år vil inkludere flere elever med særlige behov i den københavnske folkeskole. Det har Borgerrepræsentationen for nylig vedtaget.
»Det frygter jeg kan give endnu flere voldsomme hændelser i folkeskolen. Vi kan jo se, hvor mange arbejdsskaderegistreringer, der findes på specialskoler i København.«
Folkeskolen er ikke for alle
Borgmester Jakob Næsager ser ikke en udpræget sammenhæng mellem skolevold og lærere, der forlader Københavns folkeskoler.
»Jeg tænker ikke, at det er årsagen til, at folk søger ud, for det ser ikke ud, som om græsset er grønnere uden for kommunegrænsen,« siger han.
Derudover understreger borgmesteren, at byens ti specialskoler fortsat vil spille en vigtig rolle i indsatsen mod volden.
»Det er vigtigt for mig at sige, at den almene københavnske folkeskole ikke er for alle. Der er nogen, der ikke er plads til.«
Forstår du, hvis nogle er bekymrede for, at volden i forvejen stiger, og at København skruer op for inklusionen fra næste skoleår?
»Jeg ved ikke, om man kan sige, at flere skal inkluderes. Det er ikke sådan, at de, der går på andre tilbud, skal sendes tilbage. Der er færre, der skal sendes ud af folkeskolen.«
Næsager forklarer, at »børn med ordblindhed« og »børn med lavere begavelse« fremover ikke nødvendigvis skal sendes på specialskole, men at »børn med voldsomme psykiatriske diagnoser aldrig vil kunne rummes på almene skoler.«