Inger Støjberg sad i en minibus på vej mod lufthavnen, da hun krævede »omgående« handling – fem år senere er sagen endt ved Rigsretten

Det begyndte for mere end fem år siden i en minibus og kulminerede med en berømt pressemeddelelse og et mystikomgærdet telefonopkald. I dag har sagen om adskillelsen af asylpar sendt tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i Rigsretten. På baggrund af Instrukskommissionens afhøringer forsøger Berlingske her at sammenstykke forløbet fra dengang, hvor sagen tog fart.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen,« skrev Inger Støjberg (V) på Facebook 25. januar 2016, og dér begyndte en sag, der stadig har betydning for både hende og udlændingemyndighederne. Asger Ladefoged

Denne artikel er en opdateret version af en historie, Berlingske første gang bragte den 13. december 2020, dagen før offentliggørelsen af Instrukskommissionens delberetning. Artiklen er blevet opdateret med konklusionerne i kommissionens beretning, som ligger til grund for et flertal i Folketingets beslutning om at rejse rigsretssagen mod Inger Støjberg. I Rigsretten går sagen forfra.

Der er travlhed. Og så er der travlhed.