»Inden jeg mødte ham, havde jeg tænkt på at købe en økse og slå ham ihjel«

I august faldt årets mest omtalte undskyldning, da Mette Frederiksen på statens vegne sagde undskyld til de tidligere børne­hjemsdrenge på Godhavn. Poul-Erik Rasmussen kan ikke tilgive dem, der mishandlede ham som dreng, men han tilgiver systemet, der svigtede. Hvorfor?

Poul-Erik Rasmussen foran væggen, hvor han har samlet priser, diplomer og anerkendelser for sin kamp for at få en undskyldning og erstatning. Det første fik han i august. Det sidste får han aldrig. Linda Kastrup

På Poul-Erik Rasmussens venstre underarm er der tatoveret »Susanne«, men han har aldrig kendt nogen ved det navn. Ved siden af er en mørk plamage, der skulle have udgjort »Tro, håb og kærlighed«. Den blev aldrig færdig.

På hans højre overarm står der »Born to die«.