Imens Trump har buldret og braget om Grønland, siden han blev valgt, har den danske regering den ene gang efter den anden slået fast, at USA kan få nærved alt, hvad supermagten kunne tænke sig med de eksisterende aftaler.

»Vi kan gøre meget mere inden for rammerne af de aftaler, som vi har i dag. Lad os gøre brug af dem – sammen,« lød det eksempelvis fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i marts sidste år.