»I værste fald muliggør det korruption«: Københavns Kommune brugte »problematisk« metode til at syvdoble bevilling til Normstormerne

Normstormernes bevilling blev syvdoblet i 2019, uden at opgaven med at undervise de københavnske elever blev sendt i udbud. Bevillingen på 7,6 millioner kroner blev nemlig delt i to, så den ikke kom over grænsen for udbud, der ligger på 5,6 millioner. En ekspert og en organisation kritiserer forløbet.

Københavns Kommune har givet Normstormerne syv millioner kroner over en fireårig periode for blandt andet at undervise skoleelever i såkaldt normkritik og antimobning. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune har tilsyneladende forsøgt at omgå reglerne for udbud, når de har bevilget penge til organisationen Normstormerne.

Normstormerne er en organisation, der underviser skoleelever i København og Aarhus i såkaldt normkritik og antimobning.