I ti år har vi behandlet med denne medicin: Nu viser ny forskning, at den kan revolutionere udbredt problem

En simpel indsprøjtning kan på sigt forbedre mænds sædkvalitet markant. Det viser et nyt forskningsprojekt, hvor en stor gruppe mænd oplever 200 procent flere bevægelige sædceller. 

Mads Jorsal har været tilknyttet Martin Blomberg Jensens forskningsprojekt det seneste halvandet år. Nu ser det så lovende ud, at de udvider feltet. Liv Latricia Habel

I Danmark kommer omtrent hvert ottende barn til verden efter fertilitetsbehandling. Mette Frederiksen beskriver det som »krævende behandlinger«, og som Berlingske netop har beskrevet, frygtes ny lovgivning at få ventetiderne til at eksplodere.

En af de mest hyppige årsager til behandling er mandens sædkvalitet, der i løbet af de sidste 40 år er faldet 52 procent i kvalitet. Men i fremtiden kan en enkelt indsprøjtning – med kendt medicin – forhåbentligt være med til at danne cirka 200 procent flere sædceller hos mænd, der har nedsat sædkvalitet.