Efter flere måneders pengetørke har medejer af Sundbusserne Hans Froholdt fundet en mulig indtægtskilde til sit lille rederi: En færgerute mellem Kronborg og Den Lille Havfrue.
I fire måneder har færgerne ligget stille.
Hans Froholdt og rederiet Sundbusserne, som han er medejer af, har ikke tjent nogen penge. Færgerne sejler nu igen mellem Helsingør og Helsingborg, men under coronakrisen har de ikke sejlet. Stamkunderne, svenskerne, har ikke måttet komme over Sundet, og selv nu, hvor de må, gør de det ikke.
Derfor har 58-årige Hans Froholdt været presset til at finde på noget nyt. Og nu mener han, at han har fundet løsningen:
En sundbus, der skal sejle i Øresund mellem København og Helsingør.
På ruten kan passagererne opleve Nordsjælland fra kysten, og på lidt over en time er de fremme – enten på Helsingør Havn ved Kronborg eller kun et par hundrede meter fra Den Lille Havfrue i København.
Det er en oplagt sejltur for turister, mener Hans Froholdt,som håber, at også mange danskere vil tage turen, mens de fleste turister udebliver.
Som store dele af dansk erhvervsliv stod Hans Froholdt og rederiet i en umådelig skidt situation, da de danske grænser lukkede tilbage i marts. Det har presset virksomheder til at tænke nyt, og flere har omlagt produktionen – restauranter har satset på takeaway, mens tøjbutikker har rykket salget online. Sundbusserne har satset på nye sejlture med skibet »Lea Elizabeth«. Fredag formiddag er Berlingske med på den første tur.
Der skal vel altid gå et eller andet galt, når man lancerer noget nyt.
For Hans Froholdts vedkommende blev den første planlagte sejltur klokken otte aflyst – der manglende et stempel på en tilladelse fra Søfartsstyrelsen, og afgangen blev rykket tre timer.
Da 39 passagerer endelig steg om bord, var han glædelig overrasket. Det var flere, end han havde regnet med. Og de har været savnet.
»Vi mistede momentant alle vores passagerer den lørdag i marts, da Mette Frederiksen (S) lukkede grænserne,« siger Hans Froholdt.
Selv om de seneste fire måneder har været en mavepuster for ham og Sundbusserne, er han i godt humør:
»Det var da forfærdeligt, men det er ikke en tudehistorie. Nu forsøger vi os med en ny rute – hvis folk kan lide den, bliver vi ved, hvis ikke, forsøger vi os med noget andet,« siger han.
Det er dog for sent at vinde sommersæsonen tilbage. Selv om Sundbusserne igen kan sejle til Helsingborg og den svenske ø Hven, sælger rederiet langt fra lige så mange billetter, som det plejer.
Under dæk sidder familien Stormgart. Døtrene Jessica på 11 og Emma på otte år peger ud af vinduet.
Familien bor i Græsted, knap 25 kilometer fra Helsingør. De skulle egentlig flyve til Florida i USA, til efteråret, men rejsen er blevet udskudt et år. Nu skal de til København og se Rundetårn, hvor Emma aldrig har været.
»Vi kan ligeså godt se noget af Danmark, nu vi har tiden, og så var det her en god måde at gøre det på,« siger Line Stormgart.
Den nye sejlrute kan ses som et alternativ til Kystbanen, mener Hans Froholdt.
»I stedet for at sidde og bumle i et tog, kan man nyde udsigten fra vandet,« siger Hans Froholdt, der erkender, at sejlturen tager længere tid.
Ruten til vands varer omtrent fem kvarter, mens Kystbanen til Østerport kun tager 40 minutter. Til gengæld er der ikke den store forskel på prisen, der lyder på henholdsvis 125 og 108 kroner – uden rejsekort.
De fleste passagerer på sundbussen sidder på dækket i solskin og drikker sodavand eller kaffe.
På broen sidder en håndfuld mænd og snakker. Normalt er det kaptajnen, Johnny, som skal sejle »Lea Elizabeth«, men fordi det er den første tur, er kollegerne troppet op.
I de foregående dage har mandskabet gjort skibet klar og brugt tid på at lære det at kende, for »ikke to skibe er ens«, som chefkaptajn Niels Vilhelmsen siger.
Han har været kaptajn hos Sundbusserne i ti år og med dæmpet begejstring fortæller han om den nye rute:
»Ingen andre sejler denne rute, så det er en oplagt mulighed for os,« siger han.
Sundbusserne har eksisteret siden 1958. Hans Froholdt har været medejer de seneste ti år. For fem år siden blev han også direktør, og en af hans kerneopgaver har været at udvikle færgernes brand.
»Vi har længe været kendt som spritruten med tung cigaretrøg og snaps, men der er sket meget siden. Der bliver stadig drukket øl om bord, men i dagtimerne er det et godt sted for børnefamilier,« siger han.
Hans Froholdt har selv boet i Malmø i en årrække, og han håber, at danskerne med tiden vil adoptere en særlig svensk tradition: »At tura«, som svenskerne kalder det at tage en hyggetur frem og tilbage over Øresund.
Da »Lea Elizabeth« nærmer sig Toldboden i København, bliver der stille på broen. Alle har forladt kommandobroen undtagen kaptajn Johnny og styrmand Michael, som manøvrerer færgen i havn.
Skibet vækker interesse blandt de siddende gæster på Toldboden, for den lille sundbus virker pludselig stor i den smalle havn.
I styrerummet har kaptajn Johnny lidt problemer med at lægge til – det er jo første gang, men det lykkedes efter et par forsøg. Dog er de en smule forsinkede, så da passagererne, som skal med fra København til Helsingør, er gået om bord, vender de hurtigt skuden. Inden da, når Hans Froholdt en sidste kommentar:
»Vi tester det, og så må vi se, hvad tiden bringer.«
