Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik.
Det skal blandt andet handle om et højst usædvanligt jobopslag fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Martin Lidegaards store problem og Lise Nørgaards sidste ord.
Men lad os komme til sagen. Vi begynder i Brasilien, hvor demonstrationer i hovedstaden, Brasilia, i aftes tog en højdramatisk drejning.
Uffe Taudal: Der er én afgørende forskel på stormen i Washington og stormen i Brasilien
Søndag stormede tilhængere af den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro landets parlamentsbygning, højesteret og præsidentpalads.
Videoer og billeder fra brasilianske medier viser flere tusinde indtage og vandalisere landets regeringskvarter i det, flere af verdens statsledere kalder et angreb på demokratiet.
»I har stjålet valget,« skal Bolsonaro-tilhængerne have råbt.
Situationen vækker minder om stormen på den amerikanske kongres for to år og to dage siden.
Dengang indtog tilhængere af den afgående amerikanske præsident, Donald Trump, kongressen i Washington, D.C. i vrede over valgresultatet.
Brasilien har været plaget af uro i kølvandet på præsidentvalget 30. oktober. Bolsonaro såede i måneder op til valget tvivl om valgsystemets pålidelighed.
Han har ikke officielt anerkendt nederlaget til Brasiliens nye præsident, Luis Inácio Lula da Silva.
Det ligner et spejlbillede af hændelserne for to år siden, lyder en analyse fra Berlingskes Uffe Taudal. Men der er en afgørende forskel.
Det kan du læse mere om her.
FE om usædvanligt jobopslag: Søger voksne med realkreditlån og Aula-login
Kunne du tænke dig et unikt job, som mange drømmer om, men som kun de færreste kan få?
Sådan spørger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en usædvanlig jobannonce.
Efterretningstjenesten søger agenter – og hvordan ser sådan en agent så ud? Svaret fra efterretningschef Anja Dalgaard-Nielsen er overraskende.
»Vi vil væk fra James Bond-myten, for det, som karakteriserer agenterne, er, at de er gode til at opbygge menneskelige relationer, og at de har en sund dømmekraft,« siger hun.
»Det er vores erfaring, at de allerbedste hyppigt er personer, som ikke lige havde set for sig, at dette skulle være karrieren. Helt almindelige voksne mennesker med realkreditlån og Aula-login.«
Berlingskes 44-årige bebrillede sikkerhedsjournalist bliver også foreslået at prøve lykken, før interviewet er til ende.
For de kompetencer, FE er ude efter, kan man have opbygget i »rigtig mange livsbaner og professioner«.
Læs mere om den opsigtsvækkende jobannonce her hos Berlingske.
Afskaffelse af store bededag betyder færre offentligt ansatte, som skal arbejde mere.
Vi bliver på egen banehalvdel lidt længere, for i dag kan du i Berlingske læse, at en ekstra arbejdsdag med fuld kompensation vil medføre væsentligt større offentlige lønudgifter.
Derfor vil regeringens forslag om at sløjfe en helligdag betyde, at mange må opsiges, vurderer topøkonomer.
»Det er jo ikke meningen, at forslaget skal få den offentlige sektors udgifter til at stige. Meningen er, at de offentlige finanser skal forbedres. Og så skal man afskedige det antal personer, der svarer til den ekstra beskæftigelse, man får ved, at alle arbejder en dag mere,« siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer og opsummerer:
»Der vil komme færre offentligt ansatte, og de, der er tilbage, skal arbejde mere.«
Logikken er, at en ekstra arbejdsdag vil øge antallet af arbejdstimer i det offentlige markant. Og hvis medarbejderne skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag, som regeringen lægger op til, vil det øge de offentlige lønomkostninger.
Hele historien får du her.
Lars Løkkes spøg blotlagde med ét Martin Lidegaards store problem
Ved sin ankomst kunne han ligne en ulv, der var inviteret ind blandt fårene.
Det var således et sælsomt syn, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) indtog scenen som regeringens repræsentant ved Radikale Venstres traditionsrige nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand – side om side med den radikale leder, Martin Lidegaard.
Moderaterne har som bekendt været som et dræn i den radikale vælgerbase. Nu var Løkke tilbage ved åstedet, og der skulle ikke gå længe, før han satte fingeren på De Radikales betændte sår.
Allerede ved præsentationen af de fire deltagere i partilederdebatten understregede Løkke, at han glæder sig over, at det er lykkedes at danne SVM-regeringen.
Det har både han selv og Lidegaard jo advokeret for i flere år, pointerede han:
»Så var der nogle, der valgte at være med.«
Ordene var vel nok sagt i spøg, men bag finurligheden gemmer sig den diskussion, der har kastet De Radikale ud i krise.
De Radikale håber på en ny chance – og søndag fik de en forsmag på regeringens brutalitet, skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.
Læs reportagen fra De Radikales nytårsstævne her – og Bent Winthers analyse her.
Eksperter har svaret på et af Danmarks mest umulige problemer – og det er det diametralt modsatte af Mette Frederiksens
Du har hørt det før, og du kommer til at høre det igen.
Danske unge vælger gymnasierne til og erhvervsuddannelserne fra, mens samfundet skriger på faglært arbejdskraft.
I sin nytårstale fremhævede statsminister Mette Frederiksen (S) flere i mesterlære som en løsning.
På forsiden af mandagens Jyllands-Posten peger eksperter og skolefolk på det modsatte:
Der er ikke brug for mesterlære. Giv i stedet de unge på erhvervsuddannelserne mere skole og mere ungdomsmiljø som på de gymnasiale uddannelser, lyder budskabet.
Hans Jeppesen, direktør for EUC Nordvest, spørger, hvorfor studietur, juleafslutning og skolefester er forbeholdt gymnasieelever.
»Vi bliver nødt til at erkende, at elever på erhvervsuddannelser også har brug for et ungdomsliv, som du i dag kan få på gymnasierne. Hvis du er 16 år og i lære som elektriker i et mindre firma, hvem skal du så gå til fest med fredag eftermiddag, når dine voksne kolleger tager hjem og ser tegnefilm med børnene?« spørger Stina Vrang Elias, administrerende direktør for tænketanken DEA.
I Lise Nørgaards sidste ord gemte sig en stor hemmelighed: »Nu kan jeg godt fortælle det«
Søndag aften løb TV 2-programmet »Det sidste ord« atter over skærmen.
Denne gang med forfatter og journalist Lise Nørgaard, som inden sin død 1. januar lod sig interviewe af Mikael Bertelsen.
I programmet fortalte Nørgaard, som blev 105 år gammel, at hun er durspiller.
»Jeg spiller i dur. Der er nogle, der spiller deres liv igennem i mol. Det er sørgeligt, og det kan jeg ikke tage,« siger hun til spørgsmålet om, hvem hun var.
Lise Nørgaard benyttede også lejligheden til at fortælle, hvorfor hun valgte at blive skilt fra sin første mand, Mogens Flindt Nielsen, i 1950. For selvom skilsmisse var en opsigtsvækkende ting i 1950, blev det sådan.
»Nu kan jeg godt fortælle det,« siger hun til Mikael Bertelsen.
Et slag i ansigtet blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. Lise Nørgaard havde længe følt sig låst fast, men slaget fik hende til at tænke klart, forklarer hun.
Det kan du læse mere om her hos TV 2.
Det sker i dag
På Københavns Rådhus er der i dag lancering af et uddannelsesprogram, som skal hjælpe ukrainske flygtninge med at blive iværksættere. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), EU-kommissær Margrethe Vestager og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, taler.
Højesteret afsiger dom i en principiel sag om multinational skat. Retten skal afgøre, hvorvidt flere multinationale selskaber skal have beskattet udbytte, der er blevet kanaliseret ud af Danmark.
Præsidenten for EU-Domstolen, Koen Lenaerts, gæster København. Her vil han deltage i et brunchmøde med Tænketanken Europa, hvor direktør Lykke Friis vil moderere en samtale om EUs retsstatsprincip og den nye konditionalitetsmekanisme.
God dag herfra.
